Den australske veteran og tidligere vinder af Paris-Roubaix Mathew Hayman stopper karrieren efter hans sidste deltagelse i Tour Down Under i starten af 2019. Australieren og hans mandskab Mitchelton-Scott har udsendt en samlet erklæring på området.
Annonce
Den 40-årige Mathew Hayman kan nu se enden på en lang karriere, som har budt på cykelløb i små 18 år, siden han i år 2000 blev professionel på det daværende Rabobank-mandskab. Sejrene har der ikke været mange af, men netop sejren i Paris-Roubaix for to år siden og en stabil indsats igennem årene står som højdepunkt. Tiden er dog kommet til forandringer.
“Tiden er kommet for mig til at træffe en meget svær beslutning, en som jeg har gået med i flere måneder, primært fordi jeg ikke ved, hvordan mit liv ville være uden at være professionel atlet. Jeg har længe glemt, hvordan det var ikke at have et træningsprogram,” siger Hayman i pressemeddelelsen.
Hayman er meget taknemmelig for den karriere, som han har haft. Han har fået lov til at køre på flere af de helt store mandskaber og ikke mindst for et australsk mandskab, hvilket han ikke havde troet skulle komme til at ske, da karrieren startede. Han takker Ryan-familien, som står bag det australske cykelkoncept Mitchelton-Scott.
Tiden skal nu bruges sammen med familien, som han ikke har brugt alt for meget tid sammen med. Det sætter Hayman også nogle ærlig ord på.
”For at være en atlet skal man være selvcentreret, selvisk, drevet, sulten og bruge det meste af sit liv på at være træt. Jeg ser frem til at blive frisk igen og give noget tilbage til min største fans, de fans som ikke ser mig køre løb og som ikke kunne bekymre sig mindre om mine resultater,” siger Hayman altså om sin familie.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce