Prøv vores nye app
Hansen atter overlegen - Krogager vinder samlet
17. juni 2020 18:00
af Christian Frese

Ingen var i nærheden af Cecilia Hansen, da svenskeren sejrede for anden tirsdag i træk ved Uno-X Cup. Heino RT-rytteren blev bare besejret i en enkelt af de seks indlagte spurter undervejs, før hun på løbets sidste meter kunne sprinte en sikker sejr i hus. Marie-Louise Hartz Krogager blev nummer to, og med andenpladsen er den 30-årige dansker nu sikker på at vinde cuppen samlet. Mikka Holm blev treer. Uno-X Cuppen slutter på tirsdag med 8. og sidste afdeling.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Se afslutningen på løbet i ovenstående video.

Cecilia Hansen var igen suveræn, da hun i går aftes sikrede sig sin anden triumf i træk ved Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk.

 

Svenskeren var altdominerende i de indlagte spurter, som hun vandt fem ud af seks af, inden hun til slut spurtbesejrede seks andre kvinder på den flade opløbsstrækning i London.

 

Marie-Louise Hartz Krogager blev nummer to, mens en anden dansker i form af Mikka Holm leverede sin hidtil bedste præstation med en tredjeplads.

 

Læs også
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

 

Med andenpladsen har Krogager sikret sig den samlede sejr. Danskeren har vist utrolig stabilitet i serien, og hun er den første og eneste rytter på tværs af de fem løbsklasser til at have vundet sin klasse forud for den sidste afdeling.

 

Til gengæld er der hård kamp om andenpladsen, som Fie Østerby efter en beskeden 11. plads ikke kan vide sig sikker på. Både Holm og Line Heerup Madsen kan nemlig fortsat nå at overhale PO Auto-rytteren.

 

Uno-X Cuppen slutter på tirsdag, når rytterne blandt andet skal en tur over bjerget Epic KOM Reverse ved 8. og sidste afdeling (tilmeld dig her). Vi dækker naturligvis løbet tæt med både livestream, referater og resultater.
 

Hvis du ikke fik læst om herrernes A-løb, kan du finde det her.
 

Etapereferat

28 kvinder var med, da 7. afdeling af Uno-X Cup løb af stablen tirsdag aften på London Classique.

Annonce

 

Ruten bød på et lead-in på godt seks kilometer og derefter seks fulde omgange af den 5,5 kilometer lange og flade rundstrækning for i alt 39 kilometers ræs.

 

Ved løbet var der hele 65 point på spil, da hver passage af målstregen udgjorde en indlagt spurt med point til de første fem ryttere.

 

Frontgruppen bestod af 21 kvinder, da rytterne ramte løbets største bakke på vej mod rundstrækningen efter 3,6 kilometer.

 

Her forcerede Maria Gydesen (Vikings), og det tvang tempoet i vejret.

 

Team Cryo-Gen-duoen Beth Maciver og Kerry Paul samt Line Heerup Madsen (Turbo) ledte jagten, og henover toppen var Gydesen igen hentet.

 

Den høje fart på bakken betød dog, at bare 14 ryttere fortsat var en del af fronten, da det to kilometer senere gjaldt den første indlagte spurt på målstregen.

 

Læs også
Optakt: Liege-Bastogne-Liege

 

Her åbnede klassementets nummer et, Marie-Louise Hartz Krogager (Cryo-Gen), spurten, men Cecilia Hansen (Heino RT) fortsatte sidste uges dominans ved at gå sikkert forbi og snuppe de første fem point.

 

Mikka Holm (PO Auto) blev toer foran Krogager, hollandske Leonie Dijkstra (Cryo-Gen) og Maciver.

 

Det opskruede tempo i forbindelse med spurten havde bragt Pernille Kinnunen og Anna Hansen (ACR) i problemer. Særligt førstnævnte kæmpede en hård kamp for at komme op, men de to danskere måtte begge give slip.

 

Østerby distanceres

Frontgruppen var således reduceret til 12 kvinder, og disse holdt sammen hele vejen rundt på den første fulde omgang af rundstrækningen.

Annonce

 

Ved den indlagte spurt prøvede Gydesen at overraske konkurrenterne 400 meter fra stregen, men 6. afdelings nummer to, amerikanske Charlotte Backus (Turbo), samt Dijkstra og Hansen var lige i hælene på danskeren.

 

Igen var Hansen overlegen på de sidste meter, da hun kørte forbi alle konkurrenter og snuppede sin anden spurtsejr. Heerup Madsen kom tættest på foran Dijkstra, Maciver og Backus.

 

Svenskeren var dog langt fra færdig, og efter kortvarigt at have sluppet trådet efter spurten accelererede hun igen.

 

Dijkstra, Anna Ronkainen (FZR) og Backus kørte med, og kort efter fik også Gydesen, Maciver, Holm, Paul, Krogager og Heerup Madsen tilslutning.

 

Det gjorde Emma Lyngholm (WWJR) og Fie Østerby (PO Auto) til gengæld ikke, og derfor måtte klassementstoeren Østerby overraskende sande, at hendes samlede sejrschancer smuldrede mere end 25 kilometer fra mål.

Annonce

 

Læs også
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

 

Ti kvinder kørte således om pointene ved konklusionen på anden omgang, hvor Hansen trods god modstand fra Krogager fuldendte sit hattrick af spurtsejre.

 

Igen valgte svenskeren at udnytte sit momentum til at sætte konkurrenterne under pres efter spurten, og det kostede for Turbo-duoen Backus og Heerup Madsen, som begge blev distanceret.

 

Gydesen og Holm hang akkurat på, mens de fire Cryo-Gen-ryttere med Dijkstra, Krogager, Maciver og Paul virkede stærke. Også Ronkainen var med endnu.

 

Dansker får ram på Hansen

Ingen kunne tilsyneladende spurtbesejre Hansen, og derfor forsøgte Gydesen sig med et angreb 500 meter fra stregen ved den fjerde indlagte spurt.

 

Vikings-rytteren slog et godt hul, og selvom Hansen som vanligt kom stærkt på de sidste meter, så formåede danskeren at bevare sit forspring og dermed ende svenskerens stime af indlagte spurtsejre, som medregnet sidste uges løb i alt nåede op på syv.

Annonce

 

Krogager øgede sin samlede føring med en tredjeplads foran Holm og Maciver.

 

Spurten til trods var der ingen mulighed for hvile, da Hansen gentog sin taktik med at øge farten umiddelbart efter målbanneret. Denne gang formåede alle dog at følge Heino-rytterens ryk.

 

Fjerde omgang ændrede ikke på løbets status, hvorfor de otte kvinder i front igen skulle spurte om de næste indlagte point.

 

Her var det Dijkstra, der forsøgte en lang spurt, men Hansen lod sig ikke narre for anden gang. I suveræn stil genfandt hun sejrstakterne. Holm og Krogager blev henholdsvis toer og treer.

 

Læs også
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare

 

I spurten havde Ronkainen tabt nogle meter til rivalerne, og da Hansen fastholdt tæt på de 50 kilometer i timen, blev finnen distanceret.

Annonce

 

Sidste to omgange

Med to omgange igen var frontgruppen på denne vis nede på syv ryttere, og det var også tilfældet, da de sidste indlagte spurtpoint skulle fordeles 5,5 kilometer senere.

 

Her prøvede Gydesen sig atter fra distancen, men Dijkstra begrænsede danskerens forspring, og det drog Hansen fordel af, da hun fra hollænderens hjul spurtede forbi konkurrenterne til sin femte spurtsejr ud af seks mulige.

 

Krogager og Holm havde etableret sig som svenskerens største udfordrere i spurterne, og det var da også de to danskere, som igen sluttede som næst- og tredjebedst i den sidste spurt.

 

Dermed tydede alt på, at Hansens seks rivaler var tvunget til at angribe hende, hvis de skulle gøre sig nogen forhåbninger om at tage løbssejren.

 

Ingen havde dog tilsyneladende overskuddet, indtil Maciver forsøgte sig på en lille bakke med to kilometer til mål. Skotten fik dog aldrig slået hullet, og dermed var der lagt op til en spurt om sejren mellem de syv stærkeste kvinder.

Annonce

 

I afslutningen var det ikke overraskende Gydesen, som greb initiativet, men 200 meter fra mål kom Hansen flyvende forbi med en fart, som ingen kunne følge.

 

Svenskeren fik ingen med på hjul, og det blev afgørelsen. Hansen holdt nemlig føringen hele vejen til målstregen, som hun passerede med et par cykellængder til Krogager på andenpladsen.  


Du kan se hele løbet lige her - vi takker Cecilia Hansen for lån af videomaterialet.

 

Samtlige resultater fra 7. afdeling af Uno-X Cup kan ses her - her kan du også tjekke, om dit resultat er blevet registreret.

De respektive klassementer i Uno-X Cup finder du lige her.

 

*Husk, at hvis du IKKE kan finde dig selv i resultatlisten, kan det skyldes regelbrud, manglende sammenkobling af dine Zwift- og Zwiftpower-profiler  eller manglende medlemskab af DCU e-cykling.


**Referatet har ikke taget hensyn til eventuelt senere diskede ryttere. Eventuelt ikke-registrerede ryttere blandt de ti første over stregen på løbsdagen vil blive angivet under nedenstående resultatliste.

 

Resultat af 7. afdeling af Uno-X Cup (E-klassen)

1. Cecilia Hansen 55.03
2. Marie-Louise Hartz Krogagerst.
3. Mikka Holm  
4. Beth Maciver  
5. Kerry Paul  
6. Maria Gydesen  
7. Leonie Dijkstra  
8. Anna Ronkainen + 1.47
9. Line Heerup Madsen + 2.58
10. Charlotte Backus + 3.00


Samlet stilling (baseret på hver rytters seks bedste løb)

1. Marie-Louise Hartz Krogager283 p
2. Fie Østerby 202
3. Mikka Holm 184
4. Line Heerup Madsen 169
5. Pernille Kinnunen 158
6. Maria Gydesen 137
7. Anna Hansen 121
8. Cecilia Hansen 119
9. Luna-Marie Lau 118
10. Emma Lyngholm 112

 

Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSISTissotAmatonGarmin og P. O. Auto.

Annonce

INFO
E-cykling
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Fredag den 19. april 2024

Landevej
Følg søndagens store monument i Liege samt sprinterbraget i Tyrkiet
Landevej
Lotto Dstny-rytter tilbage på cyklen for første gang efter lårbensbrud
Landevej
Søren Kragh udtaget til Liège-Bastogne-Liège
Landevej
Evenepoel giver opdatering på skader: Touren er ikke i fare
Landevej
Formand for DCU trækker sig
Landevej
Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet
Landevej
Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse
Cross
UCI annoncerer store ændringer i cyklecross-kalenderen
Landevej
Overvældet Lopez: Vigtigste sejr i mit liv
Udstyr og test
Test: Specialized S-Works Evade 3
Landevej
Lidl-Trek overlever utallige angreb og vinder bjergløb
Landevej
Italiensk stjerne annoncerer comeback og Grand Tour-double
Landevej
Optakt: 5. etape af Tour of the Alps
Landevej
Mandskaberne til den danske UCI-weekend: Nyt danskerhold med
Landevej
Tour-chefen håber på Vingegaard - men helbredet er det vigtigste
Landevej
Skjelmose med stærk udmelding inden monument
Landevej
Bora mangler stjerne i Liege-Bastogne-Liege
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
Landevej
Ikonisk navnesponsor skriver langtidskontrakt
Landevej
WorldTour-hold henter cross-profil, og giver ham debut i monument
Landevej
Pogacar før monument: Det er et af mine yndlingsløb
Landevej
Journalist med godt nyt om Quintana

Torsdag den 18. april 2024

Landevej
Tour-vinder vil tage revanche i Liege efter misset Fléche Wallonne-sejr
Landevej
Jayco vil forlænge med Yates, men økonomien er tvivlsom
Landevej
López modstod de mange angreb: I morgen bliver det bananas
Landevej
Kron reagerer på vildt Fléche Wallonne og ser frem mod Liége
Landevej
Skjelmose beskriver sit exit: Kunne ikke kontrollere mig selv

Annonce

Landevej
EF-rytter lykkelig efter comeback på kongeetapen
Landevej
Brite vinder efter storslået soloridt - Spanier holder fortsat fast i klassementet
Landevej
Skjelmose klar til Liege-Bastogne-Liege
Udstyr og test
Bosch lancerer batteri til elcykler - med fire store nyheder
Landevej
Pogacar klar til at bryde Alpecins monumentstime
Landevej
Optakt: 4. etape af Tour of the Alps
Landevej
Dansk stortalent bidrager til holdløbssejr
Landevej
Evenepoel har Tour-forberedelsen på plads
Landevej
Bora nærmer sig Visma-profil
Landevej
Stjerner hylder danskere og nordmænd
Landevej
Blev toer i løbsdebut: Fransk stortalent løfter sløret for taktikken

Onsdag den 17. april 2024

Landevej
Virkelig tiltrængt sejr: Det er vigtigt ikke at give op
Landevej
Stærk belgier: Det var ikke et normalt Fleche Wallonne
Landevej
Stjerne spurter sig til første sejr i næsten fem år - Tour-vinderen må nøjes
Landevej
Sejrede efter vanvidsvejr i Vallonien: Jeg kan ikke tro, at jeg har vundet Fleche
Landevej
Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok
Landevej
Fænomenal brite vinder stor klassiker efter eksplosiv spurt
Landevej
Hypotermi-symptomer sender Skjelmose og holdkammerater ud af stor klassiker
Landevej
Rørt vinder: Det var en rigtig lortedag
Landevej
Dansk U23-landshold har holdet klar til stort løb
Landevej
Spanier gør vildt kup på voldsom regnvejrsetape
Landevej
Tidligere vinder ser stolt tilbage på sejr
Landevej
UAE-stjerne regner med sit hold
Landevej
Optimistisk Pidcock: I år er jeg et helt andet sted
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour of the Alps
Landevej
Optakt: Fleche Wallonne
Landevej
Skjelmose går efter sejren i stor klassiker
Landevej
Træt Matthews: Benene er gode, men jeg er ved at være ved enden
Landevej
Rørt Bora-rytter pointerer: Specielt at køre på hjemmebane
Landevej
Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic
Landevej
Oversigt: Dagens 11 danskere ved Fléche Wallonne

Tirsdag den 16. april 2024

Landevej
WorldTour-hold kommer med opdatering på forslåede profiler
Landevej
Tidligere vinder og Fuglsang skal køre Fleche Wallonne
Landevej
Dansk talent skal hjælpe stjerne til topresultat: Han er god at lære af
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewColoQuick-profil sætter ord på etapeløbssejr: Det er vildt og overraskende
Landevej
37-årig etapevinder rørt over sejr
Landevej
Italiensk veteran tager sjælden sejr
Landevej
Charmig udtaget til stor klassiker
Landevej
Vingegaard kommer med positive meldinger
Landevej
Optakt: 2. etape af Tour of the Alps
Landevej
Pidcocks træner: Han har før slået Pogacar og Van der Poel
Landevej
Hjerteproblemer får stort talent til at indstille karrieren
Landevej
Skjelmose får stærkt hold i ryggen til Flèche Wallone
Landevej
Opdateret: Visma afviser, at Vingegaard er klar til at forlade hospitalet
Udstyr og test
First Ride: Canyon Grizl:On
Landevej
Israel skriver kontrakt med ungdomskomet fra næste sæson
Landevej
Nyt, stort løb annoncerer ruten til første udgave
Landevej
Ny Visma-stjerne forklarer manglende Grand Tour-ambitioner
Landevej
Oversigt: Se alle danske UCI-sejre i 2024
Landevej
Ranglisterne: Visma avancerer og ny verdensetter

Mandag den 15. april 2024

Landevej
Ung WorldTour-rytter ude med hjernerystelse efter vildt højhastighedsstyrt
VIS FLERE

Annonce