Arrangørerne bag Hammer Series har annonceret en række ændringer til 2020-sæsonen, som blandt andet ikke kommer til at indeholde en professionel konkurrence i Limburg.
Annonce
Hammer Series er vokset i omfang over de senere år, og det anderledes løbsformat har bragt flere nye ting med sig fra år til år. Dog bliver næste år en smule atypisk for Hammer Series, da Hammer Limburg ikke kommer til at indeholde et professionelt løb næste år.
Arrangørerne mener, at løbet ender som en lus mellem flere negle, da OL skal klemmes ind i UCI-kalenderen, hvor en række ændringer er blevet lavet. Derfor vender Hammer Limburg først tilbage for firmamandskaberne i 2021.
Til gengæld har arrangørerne valgt at gøre mere ud af Hammer Youth-formatet, som betyder, at det hollandske arrangement i år bliver udvidet for de yngre ryttere. Derfor er løbets engagement i det hollandske altså langt fra aflyst, tværtimod.
”Det årlige løb Hammer Series i Limburg sluttede i 2017 med en afslutning, som alle stadig snakker om. Den har sat tonen for de fantastiske løb, som siden har fulgt. Selvom vi er skuffede over ikke at kunne se de bedste hold slås i 2020, så er vi spændte på investeringen i Hammer Youth i 2020,” siger Graham Bartlett, som er direktør i Velon, der står bag Hammer Series til løbets hjemmeside.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce