\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Straks fra start blev der angrebet, hvor de hjemlige italienske hold var særligt villige for at vise sig frem. Dog var der også store navne i aktion, blandt andre Chris Froome (Israel Start-Up Nation) og Roman Kreuziger (Gazprom Rusvelo).
Det lykkedes de to at komme væk sammen med Marco Brenner og Christopher Hamilton (Team DSM), Joan Bou og Julen Amesqueta Moreno (Euskaltel-Euskadi), Christian Scaroni (Gazprom Rusvelo), Edward Ravasi (EOLO-Kometa), Alessandro Tonelli (Bardiani CSF Fainzanè) og Riccardo Verza (Zalf Euromobil Fior).
Særligt Scaroni og Bou var farlige i klassementet, idet de lå henholdsvis 13 og 47 sekunder efter Alejandro Valverde (Movistar Team). Derfor fik udbruddet aldrig mere end halvandet minuts forspring i løbet af dagen.
Scaroni tog sig af bjergpointene på den første lange stigning, mens Tonelli og Verza måtte slippe udbruddet efter to timers kørsel, som var kørt med 41,5 kilometer i gennemsnit.
For foden af Etna
Med 50 kilometer igen var forspringet på 1 minut og 15 sekunder. I feltet var det den cubanske mester Abner Gonzales (Movistar Team). Cubaneren kørte effektivt forspringet ind, som efter tre kilometer var på minut mærket.
Med 37 kilometer igen meldte UAE Team Emirates sig på banen, og sammen kørte de endnu tættere på udbruddet. Her tog Hamilton sig af bonusspurten kort før første passage af målstregen, mens Bou fik et enkelt sekund.
Da udbruddet kørte over målstregen for første gang med 28 kilometer til mål var forspringet blot på et halvt minut. I feltet var det nu Marc Soler og Juan José Rojas (Movistar Team), der havde sat sig frem.
På etapens sidste stigning måtte Froome og de andre slippe, da Ravasi, Scaroni og Brenner lagde pres på. Til sidst kørte Scaroni solo og satte følgesskabet.
Også i feltet var det tyske hold aktive, da Thymen Arensman (Team DSM) stak af og kørte forbi stumperne af udbruddet.
Kort efter forcerede David de la Cruz (UAE Team Emirates) så hårdt, at kun Davide Villella (Movistar Team) og hans kaptajn Valverde, Romain Bardet (Team DSM), Alessandro Covi (UAE Team Emirates) og Vincenzo Nibali (Trek-Segafredo) kunne hænge på.
Bagved sad Lorenzo Fortunato (EOLO-Kometa) og forsøgte at køre ind på gruppen, hvor Villella måtte slippe.
Hajen fra Messina lugter blod
Gruppen fik hentet de sidste fra udbruddet, og kort efter rejste Nibali sig og kørte væk. Han fik et mindre forspring, alt imens Covi måtte slippe og Fortunato kom op til Valverde og kompagni, hvor han gik til fronten.
Nu forsøgte Bardet at køre op til Nibali, men forgæves. De la Cruz faldt tilbage for at køre Covi op, og da de kom tilbage til Valverde, Fortunato og Bardet angreb først De la Cruz, dernæst Covi.
Ingen af dem kom for alvor væk fra Valverde, der langsomt halede dem ind. Nibali lå dog godt foran med 15 sekunders forspring to kilometer fra toppen. Herfra knækkede elastikken dog, og Nibali øgede blot op mod toppen.
Italieneren kørte effektivt på den tekniske nedkørsel og holdt et forspring på over et halvt minut til konkurrenterne, hvor De la Cruz måtte opgive at følge med i kurverne.
Farten var ellers ikke høj nok, idet Nibalis forspring nærmede sig minuttet, samtidig med at gruppen fik selskab bagfra i form af Arensman, Simone Velasco (Gazprom Rusvelo), Simone Ravanelli og Jhonatan Restrepo (Androni Giocattoli - Sidermec).
Nu var rytterne kommet ned på det flade igen, og forfølgergruppen stak nu i øst og vest. Det gjorde kun situationen mere gunstig for Nibali, som med et minuts forspring med 2,5 kilometer igen ikke var i tvivl om sejren.
Valverde forsøgte selv et desperat forsøg på at skabe et mirakel ved at angribe, men selvom forspringet skrumpede var det slet ikke nok. Nibali havde god tid til at at lade sig hylde af sit eget publikum, inden han grædefærdig kunne køre over stregen og tage både etapesejr og samlet sejr.