Greipel hurtigst ’Down Under’
16. januar 2018 07:43 af Stefan Bjerre Slothuus Foto: Sirotti

André Greipel (Lotto Soudal) vandt massespurten i åbningsetapen i sæsonens første WorldTour-løb, Tour Down Under. 

Der var lagt op til et sprinterbrag i australske Lyndoch, hvor tyske André Greipel tog det første stik i årets Tour Down Under. ’Gorillaen’ henviste Caleb Ewan (Michelton-Scott) og Peter Sagan (Bora Hansgrohe) til de resterende pladser i en regulær spurt. Alle løbets danskere kom med feltet ind med Mads Pedersen (Trek Segafredo) som den bedst placerede på en 15. plads.

 

Det var Quick-Step Floors med Michael Mørkøv på holdet, som leverede det bedste lead out for deres nye sprinter, Elia Viviani. Det lignede da også et opgør mellem italieneren og den lokale favorit, Caleb Ewan, men tyske Greipel brugte australiernes slipstrøm, og passerede dem begge med 50 meter til stregen. Verdensmesteren, Peter Sagan, kom meget hurtigt til sidst, og nåede at passere Viviani.

 

Med sejren fører Greipel også løbet samlet inden morgendagens kuperede etape til Stirling.

 

Etapereferat

Sæsonens første WorldTour-løb startede ved kysten i Port Adelaide, og sendte rytterne ud på 145 km mod Lyndoch, hvor etapen skulle afgøres. Ruten var relativt flad, så der var lagt op til en duel blandt feltets sprintere.

 

Dagens udbrud bestod af Nicholas Dlamini (Dimension Data), William Clarke (EF Education First-Drapac) og Scott Bowden (UniSA-Australia). De fik oparbejdet et forspring på fem minutter efter bare 10 km af etapen. Bowden måtte dog strække gevær efter cirka 45 km, så udbruddet nu kun bestod af Dlamini og Clarke.

 

Etapens sidste del indeholdt tre runder på 26,5 km, og efter den første passage af målstregen var forspringet halveret til 2.30 min. 

 

Feltet sætter farten op

Neo-proffen, Dlamini, erobrede bjergtrøjen på etapen, men måtte se sig hentet med 25 km igen, mens Clarke blev overhalet af feltet ved 10 km-porten. Bora-Hansgrohe satte et hårdt tempo med blandt andre sidste års vinder af Tour de France-enkeltstarten i Marseille, Maciej Bodnar.

 

Derefter tog Michelton-Scott over for Ewan, og de bragede mod mål på en let faldende rute indtil de sidste flade 200 meter. Det var dog Quick-Step Floors, der timede deres lead out bedst, da de tog fronten på den sidste kilometer.

 

Viviani startede sin spurt i venstre side af vejen, og Ewan svarede igen på den højre side. På de sidste meter skød Greipel dog frem i midten og passerede de to sprintere på flot vis. Verdensmesteren, Peter Sagan, blev fanget bag de andre, men fik dog kastet cyklen forbi Viviani på de sidste meter, og tog altså tredjepladsen.

 

André Greipel er nu oppe på 17 etapesejre i det australske løb, hvilket er en suveræn rekord. 

DEL
KOMMENTARER

SENESTE

Eenkhoorn efter sejr: Perfekt forarbejde af holdet

LIVE nu: Sikrer Kragh sig en podieplads på kongeetapen i BinckBank Tour?

Moreno Hofland skifter til EF

Talentfuld ung hollænder vinder i Colorado

Adam Toupalik: Dette er min største sejr

Cykelweekend på Lolland-Falster – gode ruter og gastronomi i særklasse

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

LØRDAG

Etapen var hårdere end Mohoric forventede

SIDSTE CHANCE: Efterårsspillet starter i morgen - puljen over 6000 kr

Siggaard: Hatten af for Vos

Forudbestil Lars Bak nye bog - og spar 15%

Etapen passede bedre til Mühlbergers holdkammerat

Optakt: EuroEyes Cyclassics (Vattenfall Cyclassic)

Optakt: 7. etape af BinckBank Tour

Dobbelt op for Corendon i Norge

BinckBank Tour-analyse: Spillefuglenes mareridt

Magnus Bak Klaris på podiet i Tour de l’Avenir

Mühlberger vinder i Binckbank Tour – To danskere i top-10

Manzin vandt i Limousin mens Edet vandt samlet

Vos igen stærkest i norsk heldagsregn

Carlos Sastre Classic og Cykelstafetten aflyses

Russisk stjerne: Kører OL 2020 for et andet land

Caja Rural jagter den forløsende etapesejr

Kruijswijk og Bennett fører LottoNL an i Vueltaen

Italiensk banetalent rygtes til Team Sky

Europamester erstatter syg polak i Vueltaen

Colombiansk kaptajn misser Vueltaen

Optakt: 6. etape af BinckBank Tour

Første amerikanske sejr ved polarcirklen

Amerikanske hold dominerer på enkeltstart i Colorado

FREDAG

Ewan om Touren: Ved ikke hvad de tænkte

Vos tager sejren i Mysen

Corts angreb ikke planlagt – ”Hvad laver du her?”

Edet tager fornem sejr i Frankrig

BinckBank Tour-analyse: I morgen var der atter en dag

Tysk spurtsejr på 1. etape af Tour de l’Avenir

Amerikansk sejr i Norge – Fuglsang i offensiven

Enkeltstartsmester fortsætter hos BMC

MAGNUS CORT VINDER UDBRUDSSEJR I BINCKBANK TOUR

Medie: Endnu en rytter forlader Sunweb

Brostensspecialist skifter til Movistar