
Jonas Gregaard ramte det afgørende hug, men tabte spurten til Simone Velasco.
Annonce
Jonas Gregaard præsterede et af karrierens største resultater, da han blev nummer tre på 3. etape af Volta a la Comunitat Valenciana.
Danskeren kørte med i morgenudbruddet, som efter en benhård etape skulle holde hele vejen hjem.
I afslutningen kom feltet dog aldeles tæt på Gregaard, Simone Velasco og Bob Jungels, hvilket fik danskeren til at tage fronten og åbne en lang spurt. Desværre for Uno-X virkede Gregaard til at få problemer med sit gear med omkring 200 meter igen, hvorefter Astanas Velasco spurtede forbi til en klar sejr.
Jungels blev nummer to foran Gregaard, mens to frustrerede Movistar-ryttere ledte feltet ind og rundede top fem af få sekunder senere. Her sad blandt andre Anthon Charmig, som dermed holder fast i sin samlede femteplads.
Giulio Ciccone (Trek-Segafredo) er fortsat i front af løbet.
I Frankrig var Mattias Skjelmose ligeledes i angreb.
Annonce
Etapereferat
Dagens 3. etape af det spanske etapeløb Volta a la Comunitat Valenciana var en relativ kort en af slagsen, hvor rytterne skulle tilbagelægge 145 kilometer.
Rytterne skulle igennem et kuperet terræn, hvor de efter 108 kilometer rammer dagens hårdeste stigning, som er en kategori 1-stigningen der er 4,6 kilometer med en gennemsnittelig stigningsprocent på 7.
Der var heftig kamp om at komme i udbrud, men efter flere forsøg lykkedes det Bob Jungels, Simone Velasco, danske Jonas Gregaard, Sander De Pestel og Lawson Craddock at få skabt et hul.
Det stærke udbrud fik Intermarché til at reagere. De havde en hel klar mission om at snuppe endnu en etapesejr med Biniam Girmay.
Oppe i udbruddet angreb Craddock på kategori 1-stigningen. Det hårde angreb smed de resterende lykkeriddere, inklusive Gregaard. De tre forfølgere fik dog kontakt med Craddock igen.
Med 16 kilometer igen havde de fire lykkeriddere 1 minut og 20 sekunder til feltet, hvor det var Bahrain og Movistar, som jagtede hårdt.
Det lå længe på vippen, om udbuddet ville blive hentet, men på imponerende vis holdt det hjem, men kun med ganske få meter til feltet. På opløbet var Astana-rytteren Simone Velasco så klart hurtigst foran Jungels og Gregaard, der sluttede på en flot tredjeplads.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce