Med efterårets komme er det tid til at gøre status på en virkelig mærkelig sæson.

Jeg vil faktisk gå så vidt som at kalde 2020 for en ”ikke-sæson”.

Alt hvad jeg havde sat mig for at træne mod er blevet aflyst eller udskudt, og det har helt klart haft indflydelse på mængden og intensiteten af min træning, og dermed også min form, facon og styrke.

Når det så er sagt, har jeg heldigvis ikke mistet glæden ved at komme på cyklen, og jeg har i denne sæson virkelig fået grus under ringene og gravel i blodet.

Hvad jeg troede skulle være en vintertræningsting, er helt klar blevet en helårsting for mig, og jeg har haft de skønneste ture på ”den lille røde” fra Pronghorn.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

På trods af alle de gode ture, og på trods af, at jeg har været så privilegeret at have min familie at træne med i Corona’ens skygge, har jeg nok måtte erkende, at den dalende formkurve har naget mig en smule.

Ikke så meget for selve præstationens skyld, men fordi jeg fik rørt mig for lidt og dermed ikke fik balanceret krop og hoved ordentligt.

 
Mit mentale overskud dalede ind imellem lige rigeligt, og jeg har taget en mængde ture med noget rynkede bryn under kasketten, inden jeg, en dag mellem skræpperne i en skov på Vestfyn, fik taget en god og rigtig beslutning for mig selv og mit velbefindende.

Langtidsholdbar selvforkælelse på programmet - ”Cykelmosteren kalder Coach!”

I virkeligheden har den her beslutning spøgt i min bevidsthed noget tid. Jeg har bare ikke helt turde tage den… tror jeg.

For kan man bare sådan have en personlig træner uden et helt klart erklæret mål??

Kan man dog ikke bare se at komme af sted på den cykel nogle flere gange om ugen??

Svarerne den dag blev: JA! og NÆ… ikke i denne her omgang.

OK - helt uden mål er jeg trods alt ikke, for jeg har stadig et overført startnummer til Flandern Rundt 3. April 2021, og HVIS det ellers bliver muligt at komme af sted denne gang, vil det være den hidtil største udfordring i min cykelmosterkarriere, og det vil helt sikkert kræve en del træning at komme helskindet igennem de 175 km med brosten og skrappe belgiske stigninger.

Men… LIGE NU er selve målet egentlig ikke det vigtigste. 

Jeg har brug for processen, for strukturen og motivationen i at vide, at det jeg gør virker, og at alle de timer jeg trods alt bruger på cyklen, bringer mig i den rigtige retning… hvor end det så bliver.

Da beslutningen først var taget, kunne det kun gå for langsomt med at komme tilbage i ”folden” hos Frank Institute of Sports og min ven i nøden Mads Frank, aka ”Coach”. 

Han og jeg har haft et rigtig fint forløb sidste vinter og forår op til Grejsdalsløbet, og jeg ved, at han kan få en ikke helt toptunet cykelmoster i væsentligt bedre form, og skabe den struktur, form og tilbagemelding på min træning, som jeg har brug for nu og i den kommende tid.

Læs også

Optakt: Liege-Bastogne-Liege

Men ligefrem selvforkælelse??

JEP!  - Lige netop selvforkælelse på flere fronter. 

Først og fremmest ved jeg, at jeg gør mig selv en kæmpe tjeneste både fysiske og mentalt, når jeg får trænet godt. 

Jeg bliver simpelthen glad i låget af det, og selv om jeg også bliver fysisk træt, ender jeg op med mere energi og bedre humør på bundlinjen i sidste ende.

En anden front er tiden jeg bruger på træning. Tid, der bare står Tine på, og hvor jeg udelukkende kan koncentrere mig om mig selv og mit cykelprojekt. 

At jeg har opbakning på hjemmefronten til at prioritere meget af min tid til træning, er et privilegium jeg sætter stor pris på, for det betyder jo også, at der er andre ting jeg ikke når på hjemmefronten.

Til sidst er der også den økonomiske vinkel, for det koster alligevel lidt at have gode og dygtige folk til at tænke tanker, planlægge og regne ud, hvordan lige netop JEG, får mest ud af den tid og de kræfter jeg har til træning i lige netop MIT liv og ud fra MIT niveau.

Hårdt men kort i hverdagen - ud i naturen i weekenden

I skrivende stund er jeg 3 uger inde i mit forløb, og jeg kan mærke, at jeg har taget en rigtig god beslutning.

Første catch-up er lige om hjørnet, og der håber jeg, at få en aktuel status på min foreløbige form.

Vi skal også have talt om A, B og C mål, og ud over Flandern Rundt, har jeg et par andre projekter, det kunne være spændende at se frem i mod i 2021, men hvem ved hvad der overhovedet er muligt i 2021. Foreløbig arbejder jeg mod bedre form, og det skal nok komme.

I forhold til at få træning og hverdag til at hænge sammen, går det egentlig ret fint med den formel, vi har kørt efter i de første uger.

Da jeg er i den heldige situation at have to cykler og en hometrainer til rådighed, har jeg forholdsvis gode forudsætninger for at få tid og træning til at gå op i en højere enhed. 

I hverdagene har Mads lavet nogle korte og hårde pas til mig, som er realistiske at nå hjemme på førstesalen efter arbejde.

Med de indlagte træningspas direkte fra TrainingPeaks over på min Garmin, der taler sammen med hometraineren, tager det ikke mange minutter at blive klar til træning, og med pas mellem 48 min. og 75 min. kan jeg de fleste dage få dem klaret inden aftensmaden. 

Musik i ørerene og ”i boks” på hometraineren uden hensyn til trafik, sving og alt muligt andet, kan nu også noget, synes jeg.

Garmin og hometrainer er et helt simpelt set-up, og det virker faktisk rigtig fint for mig, når det handler om at få banket et effektivt intervalpas af.

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

De lange endurance-pas klarer jeg på min gravel i weekenden, og alt efter mit humør og hvilken dæktype jeg kører med, klarer den alt fra skov og strand til en tur på landevejen uden problemer.

På de her træningsture har jeg fokus på at nyde turen og få nogle gode grundkilometer i benene, enten alene eller sammen med ganske få andre.

Sådan som Corona-situationen ser ud pt., er jeg ikke helt klar til kørsel med mange ”fremmede” i større grupper, selv om der faktisk er den del fede gravel-events/socialrides rundt omkring i dette efterår, der nemt kunne friste en nyudsprunget gravel-moster.

Det er egentlig ikke fordi jeg ikke har tillid til, at der er styr på restriktionerne, jeg har bare ikke rigtig lyst, og jeg synes ikke det er nødvendigt for mig lige nu.

Så langt så godt..

Nu har jeg i hvert fald en plan, og godt begyndt er som bekendt halvt fuldendt. Så må jeg se, hvad fremtiden bringer, og hvor vinterens træning skal bringe mig hen. Jeg starter med at holde kæden så stram som muligt under kyndig vejledning af Coach, og så skal det hele nok gå - Corona eller ej.

STAY TUNED!

Læs flere "Good Vibes Only" artikler