Den 24-årige sejrherre måtte give alt, han havde, for at klemme sig foran Lobato.
Annonce
Da Caleb Ewan brød igennem var det som rendyrket sprinter, men i løbet af det sidste år har han fremvist en anden stor styrke. Australieren har nemlig vundet flere puncheurafslutninger, og i dag gjorde han det igen på 4. etape i Tyrkiet Rundt.
Lotto Soudal-rytteren henviste Juan José Lobato og Sam Bennett til sekundære placeringer i den stigende spurt, men har var også selv meget presset. Det pointerede han også i vinderinterviewet, hvor han roste sine sprinterkonkurrenter.
”Vi har prøvet hver dag, men jeg har ikke kunnet give holdet en sejr. Jeg er glad for at få den i dag, for det var meget hårdt. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har gravet så dybt for at vinde. Jeg var allerede på 100 procent, da jeg var på hjul. Jeg ventede på, at Bennett åbnede, og jeg vidste, at jeg skulle starte med det samme for at fange Lobato. Jeg tømte tanken for at vinde,” siger Ewan.
”Det var et dumt styrt i onsdags. Jeg slog håndleddet, men smerten forsvandt hurtigt, så det har ikke påvirket mig meget. Det er godt at have så stærkt et sprinterfelt. Det siger noget om kvaliteten, at det ikke bare er den samme, der vinder alle etaper.”
Dagens triumf var Caleb Ewans anden i Lotto Soudal-trikoten.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce