Prøv vores nye app
Giro d'Italia-analyse: Historien om en Giro fortalt på bare én dag
26. maj 2024 15:14Foto: Sirotti
af Emil Axelgaard

I disse dage køres Giro d’Italia, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 20. etape.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

 

Storhed eller kedsommelighed? Det er svært ikke at sidde med en lidt splittet følelse, efter at Giroens sidste bjergetape nu har sat klassementet endeligt på plads. Ingen kan benægte, at vi har været vidner til noget historisk. Når alt forhåbentlig er afsluttet på sikker vis i Roms gader i morgen, vil Tadej Pogacar blive den første klassementsrytter i nyere tid til at have vundet seks etaper i én grand tour, og han vil have vundet Giroen med den største margin siden 1965.

 

Det skal man huske at nyde. Selvfølgelig var det på en billig baggrund i en Giro, der havde et af de mest pauvre klassementsfelter i mange år, men vi ved jo godt, hvordan tilstanden er i moderne cykelsport. Medmindre Jonas Vingegaard havde været til start, havde billedet være det samme. Sejrsmarginen havde helt sikkert været mindre, men antallet af etapesejre havde næppe været færre, og spændingen - eller mangel på samme - havde været præcis lige så begrænset.

 

 

Det er derfor, det skal nydes. I denne vidunderbørnenes tidsalder ved man aldrig, hvornår det næste fænomen af Pogacars kaliber dukker op, men det vil næppe nogensinde blive hverdagskost at blive vidne til den storhed, Pogacar har kastet ned over årets Giro. Nu kan det være, at Vingegaard får mulighed for at gå ham i bedene i Vueltaen senere i år, men med et stærkere felt og en Tour i benene vil danskeren næppe kunne levere helt samme dominans, som vi har været vidner til de seneste tre uger.

 

Lige så historisk, imponerende og beundringsværdigt, det har været, lige så ensidigt og kedsommeligt har det imidlertid også været. Der er næppe nogen på denne jord, der vil betegne denne Giro som en af de bedre, for et godt cykelløb kræver altså helst en eller anden form for spænding. Løbet vil helt sikkert blive husket for den historiske begivenhed, den har været, men der vil næppe være mange, der husker andet end Pogacars totaldominans. De fine detaljer går nok tabt, når ensidigheden har fået etaperne til at ligne hinanden.

 

I virkeligheden havde de ikke behøvet at køre løbet. Nej, spørgsmålet var alene, om Pogacar kunne holde sig på cyklen og undgå alvorlige uheld på turen gennem Italien. Hvis det lykkes - og det gør det forhåbentlig - var sejren givet på forhånd. Som jeg har skrevet talrige gange, har spørgsmålet hele tiden alene været, hvordan han ville vinde.

Annonce

 

Det har imidlertid også været en selvstændig historie, der har været værd at følge. Flertallet af mine analyser har jo handlet om, hvor god han bille være til at lægge bånd på sig selv, og hvor stor regningen vil blive til sommer. Med de 20 reelle etaper i banken kan vi nu forsøge at gøre regnskabet op, og det tegner vel et billede, slovenerne ikke kan være helt utilfredse med.

 

Legebarnet kunne nemlig godt. Ser man bort fra hans lidt besynderlige angreb på 3. etape, hvor han lod adrenalinen løbe af med sig, har han været ganske god til at holde sig skindet. Han har i hvert fald været betydeligt mere defensiv end vanligt, ikke mindst i Appenninerne, og når han er kørt væk, har han i langt de fleste tilfælde lignet en mand, der har kørt betydeligt under 100%.

 

Reelt er han vel kun gået helt dybt fire gange. Jeg vil tro, at han gravede helt i bund på 1. etape, da det gik op for ham, at Jhonatan Narvaez ikke kunne sættes, for det var en etape, han pokkers gerne ville vinde - og den nedtur kostede ham chancen for at føre fra start til slut, hvad der lignede et mål, selvom holdet sagde noget andet. Derudover gik han selvsagt helt i bund på de to enkeltstarter, og endelig måtte han betale en pris for et stærkt, men stadig for svagt hold på kongeetapen, hvor hans store drøm om at krydre sin Giro-sejr med triumf på den største etape tvang ham til at give fuld gas for at hente Nairo Quintana.

 

Netop den sejr fortæller også, at han ikke kun har haft Touren i tankerne. Hvis han som Chris Froome i Touren i 2017, hvor briten tydeligvis altid havde Vueltaen i hovedet og derfor ikke vandt én eneste etape, kunne han være kommet endnu lettere igennem løbet. Havde han fulgt den perfekte drejebog, hvis eneste formål var den historiske double, havde han jo i princippet ikke angrebet én eneste gang i bjergene. Nej, så havde han vundet løbet alene i kraft af sin overlegenhed på enkeltstarterne.

 

Men sådan er Pogacar ikke. Han var dårligere til at lade udbruddene sejle, end jeg havde ventet, for blandt de seks triumfer, var det kun på 16. etape, at det var omstændighederne, der lidt tilfældigt gav ham muligheden. På 8. etape var det godt nok ikke planen, at han skulle først over stregen, men Mikkel Bjerg skulle åbenbart ikke sige mange ord til ham, inden han lod sig overtale til alligevel at gå efter det, der dengang var hans tredje triumf.

 

På den måde blev dagens afsluttende bjergetape faktisk en perfekt indramning af hele Giroen, og på mange måder kan de foregående 20 dage koges ned til det, vi så i dag. Pogacars sult var så stor, at han naturligvis ville vinde den sidste bjergetape - ikke mindst fordi den kørtes tæt på Slovenien - og dermed udviste han præcis den sult, han har vist gennem hele løbet. Han brugte også sit i dag skræmmende stærke hold, der kom skidt fra start, men siden har vist sig vel endnu stærkere end ventet, længere, end man ville forvente af den Pogacar, vi kender.

 

 

Alligevel endte det med, at han brugte kræfter, der dybest set var unødvendige. I ressourceøkonomens ideelle verden havde han vundet etapen i en spurt blandt favoritterne - akkurat som han havde gjort det alle de andre gange, hvor han er kørt alene hjem. På den måde har han ødslet med nogle kræfter, han egentlig ikke burde, både i dag og i resten af løbet, men samtidig var det i dag lige så tydeligt som på de øvrige etaper - de fire nævnte etaper undtaget - at han ikke var i nærheden af at grave så dybt, som han kunne.

 

Derfor bliver det også pokkers interessant at se, hvor stor den regning bliver. Det finder vi selvsagt først ud af om små to måneder, når Touren er nået til Nice, men det foreløbige billede er i hvert fald, at han er kommet betydeligt lettere igennem, end Chris Froome gjorde i 2018, og Alberto Contador gjorde i 2015. Netop de to bruges ofte som reference for, hvor svært det er at vinde Giroen og Touren i samme sæson, for når end ikke de kunne, ligner det jo en umulighed.

 

Pogacar har i hvert fald givet sig selv betydeligt bedre forudsætninger for at færdiggøre projektet end hans to forgængere som grand tour-giganter, men der er vel alligevel ét eksempel, der skræmmer. I 2011 vandt Contador ganske vist kun to etaper, og hans sejrsmargin var ”kun” 6.10, men han lignede akkurat som Pogacar i denne Giro en mand, der var i sin egen liga. Her kom han i hvert fald betydeligt lettere igennem end i 2015, hvor han havde en stor krise på den sidste bjergetape, og alligevel så vi en forvandlet Contador i Touren. Det var dengang, han praktisk talt var umulig at slå, men alligevel endte han i Paris kun som nr. 5.

 

Det eksempel må skræmme Pogacar lidt, for Contador brugte også i 2011 kræfter, der dybest set var unødvendige. Der er dog én væsentlig forskel. Giroen i 2011 var den sidste, der var designet af Angelo Zomegnan, og han var i sine sidste år som løbsdirektør et sandt uhyre, når han designede sine løb. De var slet og ret brutale, og der var nærmest tale om ”all inclusive” i forhold til de modbydeligheder, det italienske cykelterræn kan opdrive.

Annonce

 

Helt anderledes har det jo været denne gang. Det var hele ideen med Mauro Vegnis ”lette” Giro, at han kun kunne få Pogacar til start, hvis han designede et løb, der kunne vindes, uden at sommerens regning blev så stor, som den var det for Contador i 2011. Havde løbet bud på samme grusomheder som for 13 år siden, havde det lignet en umulig mission at lave den svære double, men nu har Vegni i hvert fald givet ham de bedste forudsætninger for at kunne gøre det - og Vingegaard har jo i den grad hjulpet ham med sit styrt i Baskerlandet, der næppe tillader ham at stille til start ved samme styrke, som han havde gjort i den ideelle verden.

 

Også i den rutemæssige forstand var dagens etape hele Giroen kogt ned til én etape. Selvfølgelig skulle 20. etape være en stor bjergetape, som den altid er det - sidste år var det dog en bjergenkeltstart i stedet - men også på denne sidste dag holdt Vegni sig i skindet. Ganske vist sendte han rytterne op ad et af Italiens sværeste bjerge, nemlig Monte Grappa - endda hele to gange - men ved at lade etapen slutte med en lang nedkørsel tog han også toppen af etapens vanskelighed. Den slags betyder nemlig altid, at forskellene bliver mindre, og det gjorde den også i dag.

 

Det er i hvert fald givet, at vi havde set betydeligt større afstande, hvis der havde været mål på toppen. Selvfølgelig tvang det Pogacar til at åbne for posen lidt tidligere end i en bjergfinale, fordi han ville sikre sig et forspring, der unødvendiggjorde en vild nedkørsel, men det ændrer ikke på, at denne etape, der også havde en lang, let indledning, som UAE uden problemer kunne kontrollere, var en fin afspejling af, hvor let årets Giro har været.

 

Også på et tredje punkt blev Giroen kogt ned til denne ene etape. Forud for løbet var det andet spændende spørgsmål - ud over Pogacars forbrug af kræfter - kampen om 2. pladsen. Den tegnede sig nemlig til at blive uhyre tæt, og der kan ikke være noget menneske i denne verden, der har følt sig ret sikker på, hvem der ville vinde det opgør. Der var mange ligeværdige kandidater, for i dette lidt pauvre felt kunne der stilles spørgsmål ved dem alle.

 

Desværre floppede den kamp fælt, og den blev stort set lige så kedsommelig som Pogacars dominans. Om det skyldes, at Pogacar og UAE stadig var en del af løbet, selvom alle jo egentlig ignorerede dem, ved jeg ikke, men det er sjældent, at vi har været vidner til en grand tour med så få angreb. Antonio Tiberi har været den mest aktive, men han har ikke haft meget held med sit forehavende, og i vidt omfang er det kombinationen af de to enkeltstarter og dårlige dage, der har afgjort løbet. Forskellene mellem de bedste på bjergetaperne har i hvert fald været bemærkelsesværdigt små, som de også blev det i dag, hvor de forsvandt helt efter nedkørslen, men også var meget små på toppen af Monte Grappa.

Annonce

 

 

Det skyldes jo nok i høj grad den store jævnbyrdighed, men det skyldes også, at Daniel Martinez var den eneste, der aldrig rigtigt havde en dårlig dag. Alle andre havde al mulig grund til at blive usikker på sig selv, fordi de før eller siden løb ind i en krise, og Martinez havde jo selvsagt ingen grund til at gå i offensiven, da først han havde sikret sig 2. pladsen. Den kom næsten automatisk i kraft af to gode enkeltstarter og et par nedture til Geraint Thomas, og dermed blev den eneste, der kunne angribe, også passiviseret. På den måde blev løbets helt store tab utvivlsomt, at Cian Uijtdebroeks måtte forlade løbet, for han havde efter 14. etape utvivlsomt haft så stort et tidstab, at han kunne have sat dynamit til løbet - og han lignede en mand, der havde benene til at gøre det.

 

Det er imidlertid ikke Martinez’ skyld, at han kom lidt halvkedeligt til sin 2. plads. Nej, løbet har været en stor succes for colombianeren, der har bevist, at et skifte fra Ineos til Bora faktisk kan være en god ide. I hvert fald ligner han efter sin lange krise nu igen den rytter, vi kendte i 2022, og selvom det stadig er et mysterium, hvad pokker der gik galt, kan Bora nu glæde sig over, at de har fået fat i en af verdens bedste cykelryttere. Det var han nemlig i 2022, og i løbet af disse tre uger har han bevist, at den holdbarhed, han havde i 2021, også stadig er intakt. Dermed sørgede han også for tiltrængt succes til det tyske mandskab, der siden Giro-sejren i 2022 bestemt ikke har haft nogen nem tid.

 

Det har Ineos bestemt heller ikke i år, men de kan se tilbage på en ganske flot Giro. Selvfølgelig står det særligt efter den tredje uge lysende klart, at vi har set den bedste Geraint Thomas, og havde ruten været en anden og feltet stærkere, var han ikke endt på podiet igen i år. Det er imidlertid ikke hvem som helst, der i moderne cykelsport i hans alder kan stå på et grand tour-podium, og selvom alt tyder på, at det var sidste gang, kan man kun bøje sig i støvet. På mange måder er hans bedrift lige så stor som Pogacars, for den slags er altså ikke længere hverdagskost. Da løbet samtidig har været en stor succes for Narvaez, der bekræftede sit nye og vilde niveau, og Filippo Ganna, der satte Pogacar eftertrykkeligt til vægs på den flade enkeltstart, kan briterne ikke være utilfredse, selvom vi lever i en ny tid, hvor tilfredshed kan opnås med mindre end den samlede sejr.

 

Undtagelsen til det billede var måske Thymen Arensman. Han har ganske vist genfundet de tempoevner, han havde mistet, men bedst som han lignede det tredjeugesuhyre, han plejer at være, skuffede han fælt på de sidste bjergetaper, ikke mindst i dag. På 15. og 16. etape lignede han ellers en mand, der var klart stærkere end sin kaptajn og måske løbets tredjestærkeste, men det blev altså ikke i dette løb, at han fik bevist, at han er det store grand tour-talent, man kunne have troet efter 2022-sæsonen.

 

Han ser i hvert fald ud til at være blevet overhalet af Tiberi. Italieneren havde en offday på kongeetapen og et uheld på 2. etape, men derudover har han været helt stabil. Det er lidt af en bedrift for en mand, der tidligere var kendt som den totale lottokupon, og da han samtidig har bekræftet, at han har forbedret sin enkeltstart enormt, og da han i dag viste, at han altså godt kan være god på de lange og svære stigninger, ser fremtiden meget lovende ud. Hvor god en klatrer, han vil blive, er stadig oppe i luften, men han har i hvert fald fjernet den største sten i skoen, fraværet af stabilitet, og bevist, at han som i Vueltaen er bedst i den tredje uge - og det er meget passende efter et løb, hvor Damiano Caruso har vist, at også han har set sin bedste tid.

Annonce

 

Det har Ben O’Connor måske også. Heldigvis kom han stærkt igen i dag, og det lykkedes ham at undgå mange af de sammenbrud, vi har set for mange af igennem årene, men dette var hans livs chance for at ende på et podium. Nu har han endda fået så vild en enkeltstart, at ruten også lignede en gave, men alligevel kunne han ikke slå den aldrende Thomas, der bestemt ikke var overbevisende. Det handlede stort alene om forsvar, og uden Valentin Paret-Peintre var Tiberi sikket også gået forbi ham i dag. Nu bliver det til endnu en 4. plads som i Touren i 2021, og det er nok også det, potentialet rækker til. Hvor langt det rækker for Paret-Peintre er til gengæld langt mere spændende, for kan han finde den stabilitet, han mangler, har han udsigt til en stor karriere - også større, end jeg troede ved løbets start, selvom mine forventninger var ret store.

 

Hans gennembrud er også tiltrængt i Frankrig. Dagens etape blev nemlig det definitive søm i ligkisten for Romain Bardet. Hans flotte kongeetape gav et lille håb om, at han måske stadig havde det i sig, men det var også hans eneste gode dag i løbet. I dag var han på det niveau, han har været igennem stort set hele 2023 og 2024, og i hans alder er der næppe nogen vej tilbage. På den måde var det meget symbolsk, at Paret-Peintre tog sin etapesejr ved at køre fra netop Bardet.

 

Nu ender franskmanden helt nede som nr. 9. I dag blev han nemlig overhalet af Einer Rubio, der har været den største positive overraskelse for mig. Som flere måske vil huske, var det ham, der akkurat røg uden for min liste, da jeg inden løbet rangerede mine 15 favoritter, men det var jo helt åbenlyst en total fejlvurdering fra min side. Han havde en offday i regnen i tirsdags - sjovt nok på den dag, hvor hans hold satte ham i scene - men ellers har han ikke blot været stabil. Han har også været en af de absolut bedste klatrere. Han viste i hvert fald pludselig et potentiale, jeg egentlig havde opgivet.

 

Han fik også skovlen under Jan Hirt, der ikke helt nåede de højder, hans flotte forår havde indikeret, men som alligevel er lykkedes med at bevise, at Patrick Lefevere ikke købte den kat i en sæk, som man fornemmede gennem hans horrible 2019-sæson. Han fik også skovlen under Michael Storer, der sammen med Rubio har været en af de store oplevelser. Han har i hvert fald vist sig mere stabil end ventet, og i dag gjorde han det også fremragende på en af de store bjergetaper, hvor han indtil nu har haft sine mangler, hvad kongeetapen også indikerede.

 

 

Det lignede ellers ikke en samlet top 10 til ham i morges, men han blev hjulpet af to sammenbrud. Filippo Zana har lært at køre enkeltstart og kørte en flot kongeetape, men gennem hele denne Giro har vi set, at hans klatreniveau nok er lidt for langt fra toppen til, at han kan blive nogen stor klassementsrytter. Det bliver Lorenzo Fortunato heller ikke, for hans flotte forår førte slet ikke til det niveauspring, jeg havde ventet. Og så blev det jo desværre kun til en 20. plads til Domenico Pozzovivo, der nok engang bekræftede det, vi har lært om den aldrende udgave af veteranen, nemlig at han ikke kan holde sit ellers ganske høje niveau mere end en uges tid.

Annonce

 

Det lykkedes til gengæld ganske godt for Pogacar, men det undrer jo ingen. Han har jo egentlig fået et lidt ufortjent ry i forhold til restitution, fordi Vingegaard har overgået ham på den parameter, men der findes vel også kun én, der restituerer bedre end sloveneren. Den restitutionsevne får han til gengæld også brug for over den kommende måned, for det er her, han skal sikre, at den regning, der er blevet udskrevet de seneste tre uger, bliver så lille, at der i år både skal spilles slovensk nationalmelodi i Rom og Nice. Selvom alt ikke har vejret perfekt, har han i hvert fald givet sig nogle af de bedste forudsætninger, man kunne forestille sig - og det blev meget fint udstillet, da han i dag på 80% vandt en etape, der på mange måder fortalte historien om hele Giroen på bare én dag.

 

 FELTET.DK'S NYE APP: FØLG LØBENE FRA START TIL SLUT

INFO
Optakter
Nyheder
Giro d'Italia
Nyheder Profil Resultater
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Tirsdag den 18. juni 2024

Landevej
Lidl – Trek-rytter efter podieplads: Efterlod mine lunger på vejen
Landevej
Storstjerne efter sejr: Jeg havde ikke regnet med det
Udstyr og test
Test: Scott Foil RC 30
Landevej
Tidligere dansk WorldTour-rytter bliver talentchef og sportsdirektør
Landevej
Optakt: Nationale enkeltstartsmesterskaber
Landevej
Stærkere end Vingegaard og Roglic: Så havde jeg stadig vundet
Landevej
Veteran nærmer sig vild rekord
Landevej
Manager: Jeg har også dage, hvor det hele er noget pis
Landevej
Oversigt: Nationale mesterskaber 2024
Landevej
Nyt svensk stortalent vinder igen
Landevej
Video i artiklenStudiet forstår ikke Vismas håndtering: Virker som en værre omgang pladder
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewKan dansk WorldTour-løb tiltrække verdens bedste ryttere?
Landevej
Tempofænomen jagter guld i Evenepoel og Van Aerts fravær
Landevej
Officielt: Tour-starten rykker ud af Frankrig
Landevej
”Han er mere eksplosiv end Pogačar” - Holdet er i svime over stortalents evner
Landevej
”Vi kan ikke sidde med Tadej eller Jonas” – Amerikaner blæser til angreb
Landevej
”Han ville stå om morgenen og tælle dem” - Dauphiné-darlingens særlige hobby
Landevej
Hollandsk medie: Visma henter tidligere Grand Tour-vinder
Landevej
Skjelmose falder tilbage
Landevej
Tour-managerspillet åbnet for tilmelding

Mandag den 17. juni 2024

Landevej
Zeeman giver opdatering på Vingegaards Tour-deltagelse

Annonce

Landevej
Optakt: 4. etape af Tour de Suisse Women
Landevej
Ungt stortalent efter første professionelle sejr: Det er fantastisk
Landevej
Vollering er fortsat i gult trods panik

Annonce

Landevej
Vingegaard og Vismas Tour-ryttere på vild træningstur i Alperne
Landevej
Stortalent tager første sejr i flot dobbelttriumf
Landevej
Lidl-Trek-kaptajn hårdt ramt af Covid kort inden Touren

Annonce

INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interview”Mangel” på WorldTouren ligger til grund for ruten i dansk endagsløb
Landevej
Tour de Suisse-analyse: Den danske opmuntring i arabershowet
Landevej
Tidligere rytter hylder Van der Poel og Pogacar: Mere imponerende end Merckx
Landevej
Dansk talent følger op på sejr med ny topplacering
Landevej
Storfavorit misser muligheden for at tangere rekord
Landevej
Vingegaard-løjtnant topper imponerende liste
Landevej
Video i artiklenMagnus Cort reagerer på Tour-udtagelse med kæk video
Landevej
Her er ruten og navn til dansk WorldTour-løb - spektakulært opløb venter
Landevej
Cort er udtaget - Uno-X har Tour-holdet på plads
Landevej
Bernal: Helt ærligt, så er jeg lidt ked af det
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewEkstatisk OL-debutant: Det kan næsten ikke beskrives
Landevej
18-årigt stortalent vinder Baby Giro: Det føles helt vildt
Landevej
Vingegaard-hjælper: Set i bakspejlet var det en fin præstation
Landevej
Optimistisk Pidcock: Mine watt-tal er meget høje
Udstyr og test
Anmeldelse: Pro Cycling Manager 2024

Søndag den 16. juni 2024

Landevej
Stor overraskelse: Det er min største præstation indtil nu
Landevej
Merlier snupper endnu en sejr: I dag var perfekt
Landevej
Healy reagerer på spektakulær etapesejr: Ville tage revanche
Landevej
Uno X-profil vinder samlet: I aften tager jeg en øl i loungen
Landevej
Mads P. forærer sejren til sit hold
Landevej
Optakt: 3. etape af Tour de Suisse Women
Landevej
Yates: Det har rumsteret i mit hoved i mange år nu
Landevej
Almeida efter sejr: Det får vi aldrig at vide
Landevej
Skjelmose svarer igen på kritik
Landevej
Video i artiklen18-årig Visma-talent vinder sidste etape i Giro Next Gen
Landevej
Asgreen forsvarede topplacering - Holdkammerat vandt
Landevej
Video i artiklenSkjelmose ender på podiet i Schweiz Rundt
Landevej
Udbygger føringen i Bording Cup
Landevej
Sådan gik det til Skjelmose endte på podiet
MTB
Udbygger sin vilde World Cup-rekorder
MTB
Verdensmesteren fejrede ny Visma-kontrakt med sejr
Landevej
Cofidis-rytter tager karrierens første sejr
Landevej
Video i artiklenSpansk stjernes kupforsøg mislykkedes - Healy tager flot sejr
Landevej
Optakt: 5. etape af Tour of Slovenia
Landevej
Optakt: 8. etape af Tour de Suisse
Landevej
Optakt: 5. etape af Baloise Belgium Tour
Landevej
Tour de Suisse-analyse: Da UAE lærte af Roglic og Vingegaard
Landevej
Skjelmose gør det klart: Jeg kan vinde
Landevej
Kæmpestjerne vandt enkeltstart klart: Jeg er ikke i topform endnu
Landevej
Video i artiklenDen gule førertrøje sejrer for anden dag i træk
Landevej
Formand for rytterorganisationen hev fat i Van der Poel før Paris-Roubaix
Landevej
Stort løb kan blive afgjort på bonussekunder: Jeg er hurtigere end ham
Landevej
Ung amerikaner forsøgte at følge vild UAE-duo: Jeg overraskede mig selv lidt
Landevej
Lefevere giver sin mening om ny regel: Det første gule kort kan gå til UCI selv
Landevej
Spansk profil øjner podiet efter sæsonens første sejr
Landevej
Starttiderne til enkeltstarten i Tour de Suisse
Landevej
Video i artiklenYates bad om sejren: Taber et minut på enkeltstarten
Landevej
Kan Vingegaard efterligne Pogacar? – ”Det er muligt”
Landevej
Skjelmose: Skal en ekstraordinær præstation til

Lørdag den 15. juni 2024

Landevej
Dansk UCI-sejr i Italien
Landevej
Danmarksmesteren viste styrken før DM
Landevej
Toft henter stor triumf før DM i enkeltstart
VIS FLERE

Annonce