Giro d'Italia-analyse: Den franske stjernes ulogiske sejr
21. maj 2019 20:03 af Emil AxelgaardFoto: Sirotti

I disse dage køres Giro d’Italia, som vi dækker intenst. Hver dag skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, optakter til etaperne, og som led heri analyserer han den foregående dags begivenheder. Vi bringer her hans analyse af 10. etape.

Demare vandt efter fremragende spurt – Ackermann i stort styrt

se mere cykling på

Tour-hold, der denne gang skal bygges 100% op om Thibaut Pinot, og at han i stedet måtte satse på Giro d’Italia, stod det klart allerede klart, at det ville blive en svær opgave at få den etapesejr, han akkurat missede, da han i 2016 senest var til start i den italienske grand tour og to gange endte på 2. pladsen. Han havde nemlig udsigt til at skulle op imod Fernando Gaviria, Pascal Ackermann og Caleb Ewan, der alle i de senere år har vist sig hurtigere end franskmanden i klassiske massespurter, og med hele tre meget stærke rivaler lå det bestemt ikke på den flade at vise, at han også kan vinde grand tour-etape uden for sit hjemland, hvor han har sikret langt hovedparten af sine indtil i dag 56 sejre. Bedre blev chancerne ikke af, at Demare havde et forfærdeligt forår, hvor det ikke lykkedes ham at vinde ét eneste cykelløb, og at han derfor drog til Bologna med en sejrstørke, der strakte sig helt tilbage til afslutningen på Tour du Poitou-Charentes i august (hvor han til gengæld gjorde rent bord ved at vinde alle fem etape, inkl. enkeltstarten).

 

Til gengæld var der også en række ting, der talte til Demares fordel. Først og fremmest er han sammen med Ewan den eneste rytter, der har fået et hold næsten 100% dedikeret til sig selv, og da han samtidig kom til Italien med sit supertog bestående af Ramon Sinkeldam og Jacopo Guarnieri, lignede han faktisk den sprinter, der måske ville få den allerbedste opbakning. Samtidig var der i den første uge nogle ganske lange og udmarvende sprinteretaper, og med sine sejre i Milano-Sanremo og Hamburg Cyclassics samt sine podiepladser i Gent-Wevelgem har Demare vist, at hans speciale netop er at afslutte, når alle de hurtigere folk har fået slidt silken af.

 

Var der én sprinteretape, Demare ville få svært ved at vinde, var det til gengæld dagens 10. etape. Den 145 km lange søndagstur mellem Ravenna og Modena var nemlig henlagt til den helt flade Po-slette, og da den samtidig bød på en helt enkel og meget bred opløbsstrækning, der var som skabt til de reneste af de rene sprintere, lå det i kortene, at det ikke var her, at Demare ville kunne få udbytte af sin holdbarhed og sit gode tog. Tværtimod måtte han formentlig betale prisen for sin manglende topfart, og da etapen samtidig kom næsten to uger inde i løbet så det svært ud for franskmanden, der er berygtet for sin ringe restitutionsevne, der betyder, at han ofte blot skal nogle få dage ind i et etapeløb, inden han skal kæmpe hårdt bare for at komme over de mindste bakker.

 

Ikke desto mindre blev det netop på denne Giroens absolut letteste etape, at Demare endelig fik brugt sin næsten et år lange tørke og taget den Giro-etapesejr, som han med nu tre 2. pladser længe har banket på til. Og det var endda ikke, fordi etapens forløb undervejs havde gjort en Demare-sejr mere sandsynlig, for etapen blev præcis lige så kedelig, begivenhedsfattig og rolig, som man kunne have forudsagt det, allerede da den blev afsløret som en af de tre første under VM sidste år.

 

Alligevel viste Demare sig at være i absolut særklasse, og med en lang og fornem powerspurt var han både Ewan og Viviani langt overlegen. Naturligvis blev etapen skæmmet af det store styrt, der satte løbets på papiret hurtigste, den meget formstærke Ackermann, ud af spillet, og det er da også meget sandsynligt, at resultatet havde været et andet, hvis ikke den store tysker sammen med andre sprintere som Matteo Moschetti, Jakub Mareczko og Simone Consonni var hamret i asfalten, da det helt friske felt bragede en mod målet i Modena. I kampen mod de rivaler, der var tilbage, var Demare imidlertid den suverænt stærkeste, og man kan som bekendt ikke forlange, at han skal slå andre modstandere end dem, der er blevet ham givet.

 

Sejren blev som så mange andre grundlagt af Jacopo Guarnieri, der måske ikke er så suveræn, som han var i årene med Kristoff, men som stadig med jævne mellemrum viser, at han hører til i top 3 over verdens bedste lead-out men. Det gjorde han allerede i den tekniske finale på 3. etape, hvor han tog kontrol gennem de sidste sving, men hvor den ofte positioneringssvage Demare havde tabt hjulet på sin italienske holdkammerat. Denne gang sad kaptajnen imidlertid præcis, hvor han skulle, og da Guarnieri måske lidt for tidligt begyndte at tabe fart og blive passeret af Jasper De Buyst, der bevægede sig frem med sin kaptajn, Ewan, bag sig, åbnede franskmanden selvtillidsfuldt sin lange spurt, som Ewan end ikke var i nærheden af at matche.

 

Sejren er meget opløftende for Demare, og det ikke kun fordi det er den første i 2019. Den er nemlig en indikation på, at han er blevet langt mere holdbar i etapeløb end tidligere. Sidste år var han således en af kun ganske få sprintere, der overlevede Alperne i Tour de France, og selvom det ikke skete uden kontroverser og beskyldninger fra blandt andre André Greipel, var han stadig frisk nok til at vinde løbets næstsidste massespurt foran Alexander Kristoff, der ellers er kendt som en rytter, der altid er bedst mod slutningen af et tre uger langt etapeløb. Måske er det på tide at revidere opfattelsen af Demares restitutionsevner? Dagens flotte spurt kunne tyde på det.

 

For Ewan og Viviani bekræftede spurten derimod det, vi allerede vidste. Ewan, der i årene frem til og med 2017 var en af verdens absolut hurtigste i de helt flade spurter, må igen sande, at han ikke længere er en ren sprinter. Igen i dag blev det stillet tydeligt til skue, at hans evner som afslutter på en helt ren sprinteretape slet ikke er, hvad den var engang. Derimod står det stadig tydeligere, at det er de hårdere løb, den lille australier fremover skal satse på - et forhold, der blot blev understreget af hans sejr på lørdagens 239 km lange og ganske kuperede maratonetape. End ikke endnu et godt lead-out fra De Buyst, der sammen med resten af Lotto-toget fortsætter med at gøre det overraskende godt i dette løb, kunne kompensere for den fart, han ikke længere har, og derfor kan han kun glæde sig over, at morgendagens etape, der bliver hans sidste i dette løb, er 221 km lang og endda har en let stigende finale.

 

For Viviani blev etapen blot endnu en i rækken af den lange serie af skuffelser i et løb, der er gået galt lige fra start. Manden, der sidste år vandt grand tour-etaper her, der og alle vegne, og som drømte om at blive den store italienske helt i årets Giro, hvor han har kunnet sole sig i den ekstra opmærksomhed, den italienske tricolore indbringer, har nu i den grad ryggen mod muren. Ganske vist havde han oprindeligt planer om at gå efter pointtrøjen, men da den nu er ude af billedet, synes han at være bukket under for holdets ønske om, at han i morgen tager hjem for derefter at hellige sig drømmen om at køre sig i gult på Tourens første etape, der slutter på Deceunincks belgiske hjemmebane.

 

Det betyder, at morgendagens etape til Novi Ligure nu er hans sidste chance for at redde æren, og med den åbenlyse mange på topfart, han har haft i de seneste spurter, ser det svært ud. I dag sad han ellers som så ofte før fint placeret i Ewans baghjul, og modsat i lørdags kunne han da denne gang udnytte slipstrømmen til faktisk at gå forbi den lille australier. Til gengæld var han ikke i nærheden af at matche Demare, der jo ikke just sparede sig selv for vindmodstand, og det står derfor nu soleklart, at de seneste pauvre spurter ikke var nogen tilfældighed. Viviani har ganske enkelt slet ikke den fart, der tidligere har indbragt ham så stor succes for Deceuninck. Og faktisk ser det nu endda ud til, at belgierne for første gang siden Tour de France i 2012 skal tomhændede hjem fra en grand tour. Det ser i hvert fald sort ud, hvis ikke Viviani endelig lykkes i Novi Ligure i morgen.

 

Det bliver hans eneste chance for at få noget med hjem. Kampen om pointtrøjen er han for længst ude af, men den er til gengæld helt åben igen. Da han på de sidste etaper inden hviledagen frivilligt lod Ackermann støvsuge pointene i de indlagte spurter, lignede Demare ellers en mand, der helt havde opgivet den cyclamenfarvede trøje. Efter Ackermanns uheld i dag er afstanden imidlertid nu nede på blot et enkelt point, og selvom tyskeren heldigvis ikke meldes at have pådraget sig andet end hudafskrabninger og andre mindre alvorlige skrammer, kan skaderne betyde, at favoritværdigheden pludselig ligger på Demares skuldre. I hvert fald er den konkurrence, der i morges lignede den måske mindst spændende i løbet, lige pludselig blevet en knivskarp og neglebidende affære.

 

For Mareczko og Moschetti endte etapen naturligvis også i stor frustration. For dem begge var denne helt rene sprinteretape nemlig deres bedste mulighed for at få en sejr, men det fik styrtet desværre sat en ærgerlig stopper for. Det var en skam, for etapen her var en god mulighed for at se, hvor hurtige de i virkeligheden er på en etape, hvor de ikke er alt for hæmmede af manglende holdstøtte og/eller ringe positionering. For CCC-sprinteren venter der muligvis en mulighed i morgen, men her er etapen længere og byder på en stigende finale. Moschetti derimod er formentlig helt ligeglad med den slags bekymringer, for i skrivende stund er det højst usikkert, om han overhovedet kommer til start onsdag middag.

 

Det gør de andre sprintere - også Consonni, der slap uden alvorlige skader - heldigvis, men de må alle indse, at det bliver svært at få ram på topsprinterne. Helt som forventet viste dagens etape nemlig, at hverken Davide Cimolai, Manuel Belletti eller den ellers så lovende Giovanni Lonardi har farten til at true giganterne i så ren en massespurt som denne. Det var imidlertid helt efter bogen. Værre er det for Giacomo Nizzolo, der med en 5. plads atter må sande, at han er milevidt fra det niveau, der i 2015 og 2016 indbragte ham pointtrøjen i dette løb, og hvis karriere i den grad er blevet sat tilbage af de knæskader, der i flere år har redet ham som en mare.

 

Endelig fortjener Rudiger Selig en kommentar. Tyskeren viste med dagens 3. plads, at han ikke blot er verdens måske bedste lead-out man, men at han altså også selv er en ganske hurtig herre. Det er ikke første gang, at han har måttet træde til som sprinter efter et uheld, som han gjorde det i dag, da Ackermann smagte på den italienske asfalt, og dagens podieplads var faktisk hans tredje i en grand tour, efter at han trods rollen som lead-out man tidligere er blevet nr. 2 på etaper i Giroen og Vueltaen. Sidste år slog han endda til i en spurt i Slovakiet Rundt, så hvis ikke det var, fordi han er så pokkers god i rollen som lead-out man, kunne han formentlig have fået sig en ganske fin karriere som en sprinter på niveauet lige under de bedste.

 

Det var vel egentlig også den rolle, Demare var tiltænkt i dette løb, hvor han i hvert fald på forhånd lignede den lille i kampen med særligt Viviani, Ackermann og Fernando Gaviria. Ikke desto mindre lykkedes det ham altså i dag at vinde den sprinteretape, der lå allerdårligst til ham, og det må i den grad give mod på mere på morgendagens 221 km lange maraton, der med sin let stigende finale er langt bedre for en klassikersprinter som Demare. Og da etapen samtidig er en hyldest til Milano-Sanremo, der har dele af sin rute indlejret på etapen, ville det vel kun være passende, at den eneste af løbets sprintere, der faktisk har vundet den italienske klassiker, også løber med sejren igen i morgen. På den anden side brød Demares sejr i dag jo al konventionel logik, så hvem siger, at det i morgen skal gå, som præsten prædiker?

DEL
DELTAG I DEBATTEN

ONSDAG

Optakt: Nationale enkeltstartsmesterskaber

Van Vleuten vinder for fjerde gang

Van Emden genvinder det hollandske mesterskab

Gilbert efter tredjeplads: Holdet kørte perfekt

De Bondt: Glad for sejren – Lasse Norman meldes klar til DM efter styrt

De Bondt genvinder Halle Ingooigem efter dramatisk finale

Israel Cycling Academy henter to stagiaires

Medie: Nacer Bouhanni skifter til Arkéa-Samsic efter sæsonen

Test: Mondraker CHRONO CARBON R

UCI annoncerer ændringer til kvindernes WorldTour

LIVE nu: Er de belgiske stjerner klar til de nationale mesterskaber?

Groupama-FDJ udtager sin trup til Tour de France

AG2R-veteran vil stoppe karrieren næste år

Ekspert peger på Wout van Aert som ny belgisk mester i enkeltstart

Feillu: Mistænkeligt at farten i løbene er så høj

Lilian Calmejane forlænger med Total Direct Energie indtil 2021

UCI suspenderer VM-sølvvinder i Downhill efter positiv dopingtest

Toft Madsen inden DM: Umiddelbart kører jeg lige så stærkt som sidste år

Astana udtager Fuglsang og Cort til Tour de France

Vraget til Touren: Gilbert havde set frem til sit tiende Tour de France

Optakt: Halle-Ingooigem

Sportsdirektør: Asgreen skal være hjælperytter, men han er i stand til mere

Contador: Bernal er uden tvivl en af favoritterne til Touren

Tyrkiet Rundt er ikke et WorldTour-løb fra næste sæson

Danskerhold tager step ned

To belgiske forårsklassikere bliver på WorldTouren til og med 2022

Officielt: Kasper Asgreen og Michael Mørkøv til Tour de France

Fransk cykelforbund rasende over Alaphilippe og Bardet

Oversigt: Seks ud af 22 hold er udtaget til Tour de France

Dansk mekaniker gør Deceuninck klar til DM og Touren

Van Vleuten all in på de hollandske mesterskaber

Produktnyt: Isadore Alternative Line

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

TIRSDAG

Pierre Latour har haft en dårlig optakt til titelforsvar: Jeg var ikke på cyklen i fire måneder

Huub-Wattbike om UCIs World Cup-ændringer: Det ødelægger sporten

Medie: Gilbert ikke udtaget til Tour de France

Rolland kæmper for at finde niveauet

Van Avermaet i OL-dilemma

Wanty klar med det endelige Tour-mandskab

Brian Holm forud for Touren: Jeg tror på Fuglsang

Præmier til top 100 og dagspræmier i Tour-spillet

Honoré er til start ved belgisk endagsløb

AG2R forlænger kontrakten med hovedsponsor

Tidligere CSC-rytter etablerer nyt spansk kvindehold

Lotto-manager: Alle kører for Ewan i Touren

Efter hjertefejl: Kiryienka genvinder enkeltstart ved European Games

Produktnyt: Scott Addict RC

Nyt colombiansk stjerneskud rygtes til UAE og Astana

Rift om Wanty-kaptajn: Klausul kan sende ham til FDJ

Medie: Benoot millimeter fra at blive Sunweb-rytter

Schweizisk magtdemonstration på enkeltstarten ved European Games

Vingegaard på vej tilbage fra skade og ser frem mod DM

AG2R uden Bardet ved de franske mesterskaber

Bekræftet: Her er Lotto Soudals Tour de France-trup

Gazzettaen: Aru kører Tour de France

Sejrende Wiebes: En sprinter søger altid bekræftelse

MANDAG

Campenaerts melder sig klar til nationale mesterskaber i enkeltstart

Medie: Disse Lotto-ryttere skal støtte Caleb Ewan i Touren

Patrick Konrad sikrer første WorldTour-podieplads

Overrasket Siggaard: Tænkte ikke, at det ville ske

Dennis kan ikke forklare klatrerbenene: Det skete bare

Bernal tilbyder sin hjælp: Thomas bliver Tour-kaptajn

Team Virtu Cycling lukker efter denne sæson

Sportsdirektør: Hagen kan vinde Tour-etaper uden superform

Ulissi klar til trøjejagt: Formen er fantastisk

Vaughters om Wiggins: En vinder født på slagmarken

Ny mester fra European Games: Alt fungerede perfekt

Démare efter etapesejre: Klar til det franske mesterskab

Würtz Schmidts hollandske overmand: Griber chancen, når jeg får den

Arkea Samsic udtager sine første seks ryttere til Touren

Tusindvis af cykelryttere på vejene lørdag

Hjælp os - Vind en Garmin Egde 530

Valverde efter sejr i Frankrig: Jeg bliver ikke holdkaptajn i Touren

Ballerini og Wiebes øverst på podiet ved European Games

Ewan: Vi prøvede en anderledes taktik

Britisk kontinentalhold lukker efter denne sæson

Nizzolo hylder holdet efter sejr

Ubekræftet: Gaviria er ikke til start i Tour de France

Sejrende Carthy: Jeg vidste, at benene var gode

Stybar forlænger med Deceuninck-Quick Step

SØNDAG

Bernal efter stor sejr: Det giver selvtillid