I fraværet af Giro d’Italia genudsender Eurosport ægte Giro-klassikere til at stille de værste abstinenser. Dagens etape er den sidste i rækken, og her er det et tilbageblik på den afsluttende enkeltstart og Richard Carapaz samlede sejr i sidste år Giro d’Italia.
Annonce
Richard Carapaz blev den første ecuadorianer nogensinde til at vinde Giro d’Italia, og det er i dag blevet tid til at kigge tilbage på hans sejr i den italienske Grand Tour sidste år.
Movistar-kaptajnen gik ind til den afsluttende enkeltstart i Verona med et forspring på knap to minutter ned til Vincenzo Nibali på andenpladsen. Som forventet satte han intet over styr, og derfor kunne han lade sig hylde som vinder af Giro d’Italia 2019 af tilskuerne på amfiteatret, Arena di Verona.
Enkeltstarten fik også en højst overraskende vinder. Den unge amerikaner Chad Haga satte nemlig konkurrenterne til vægs med den bedste tid af alle og sikrede Team Sunweb den eneste sejr i løbet.
Nibali sikrede sig en klar andenplads i Giro d’Italia sidste år, mens det var en uhyre tæt kamp om tredjepladsen. Inden enkeltstarten lå Mikel Landa på tredjepladsen 23 sekunder foran Primoz Roglic, men spanieren skulle vise sig at misse podiet.
Roglic formåede at tilbagelægge enkeltstarten 31 sekunder hurtigere end Landa, hvorfor sloveneren sikrede sig den sidste plads på podiet med bare otte sekunder ned til Movistar-rytteren på fjerdepladsen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce