\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Kort efter kom Brändles tid for alvor under pres, men Gianni Moscon (Ineos) manglede bare 0,89 sekunder for at slå østrigeren. Det skulle dog blive en stakket frist for Brändle.
Jumbo giver justering
Bare ti minutter senere bragede Tobias Foss (Jumbo-Visma) nemlig ind i klart bedste tid, ti sekunder foran Brändle. En tid, som så endnu bedre ud, da Remi Cavagna (Quick-Step) satte fem sekunder til i 9.05.
Herefter lød meldingerne imidlertid, at Edoardo Affini (Jumbo-Visma) havde sat klart bedste mellemtid, og over målstregen var italieneren da også hurtigst af alle. 8.58 var nok til at slå holdkammeraten Foss med to sekunder.
HUSK, AT DU KAN SE ALLE ETAPER AF GIRO D'ITALIA EKSKLUSIVT PÅ DISCOVERY+ UDEN REKLAMER
De næste spændende tider kom fra Jos Van Emden (Jumbo-Visma) og Max Walscheid (Qhubeka-Assos), men trods lovende mellemtider manglede de henholdsvis otte og ni sekunder i forhold til Affini.
Herfra fulgte flere af klassementsfavoritterne, og helt som ventet fik Joao Almeida (9.05) en bedre start end rivalerne Egan Bernal (9.26), Simon Yates (9.25), Jai Hindley (9.33) og George Bennett (9.28).
Tidligere havde Hugh Carthy (9.25) og Vincenzo Nibali (9.28) ligeledes sat markant dårligere tider end portugiseren.
Evenepoel og Ganna i aktion
Affini holdt således fast i sin føring, men italieneren manglede fortsat at overleve etapens to største favoritter, som startede med blot et enkelt minuts mellemrum.
Remco Evenepoel (Quick-Step) passerede i fjerdebedste mellemtid, hvilket Filippo Ganna (Ineos) gjorde bedre. Verdensmesteren blev første mand til at køre de indledende 3,8 kilometer på under fire minutter, næsten to sekunder hurtigere end Affini og fire foran Evenepoel.
Det belgiske stortalent gav alt, men måtte i mål nøjes med en øjeblikkelig sjetteplads, ni sekunder efter Affini, som ikke desto mindre måtte lette på hatten og afgive hot seat bare 50 sekunder senere.
Her hamrede Ganna nemlig ind i uimodståelige 8.47 (58,69 km/t), og verdensmesteren så dermed ud til at være på vej mod sin femte Giro-etapesejr på seks måneder.
Ingen formåede nemlig at komme så meget som i nærheden af at true Ganna, som således er første mand i løbets lyserøde førertrøje.
HUSK, AT DU KAN SE ALLE ETAPER AF GIRO D'ITALIA EKSKLUSIVT PÅ DISCOVERY+ UDEN REKLAMER