Den forsvarende Tour de France-vinder, Geraint Thomas, har i dag offentliggjort sine planer for 2019. Det bliver ikke helt overraskende, at han vil forsøge at forsvare Tour de France-titlen, men briten går også efter VM-titlen i enkeltstart.
Annonce
Team Sky kommer med to kaptajner til årets Tour de France, det slår holdet i dag fast i en pressemeddelelse. Ligesom Chris Froome satser på Tour de France, så kommer den forsvarende vinder Geraint Thomas også til at gøre det.
"Mit primære mål for mig er at vende tilbage til Tour de France og gå efter det bedste mulige resultat, som jeg kan opnå," forklarer Geraint Thomas om sit absolutte topmål for 2019-sæsonen.
Hvis Geraint Thomas ikke havde vundet Tour de France i 2018, så havde målene måske være anderledes.
"Måske, hvis jeg ikke havde vundet Touren i 2018, kunne jeg have satset på Giroen og Vueltaen. Efter at have vundet Touren, så har jeg nummer et på min ryg, og det ville være kedeligt ikke komme tilbage - og vel og mærket på 100%," fastslår briten.
VM på hjemmebane bliver et mål
Geraint Thomas har også sat sig et andet mål udover Tour de France, og det bliver VM på britisk jord, når rytterne skal til Yorkshire i 2019.
"Året vil være planlagt efter dette, men jeg ser også frem til et smule anderledes program. Efter Touren vil VM i Yorkshire været et stort mål."
"Jeg tror, at enkeltstarten vil være min bedste chance for at få noget ud af det. Det vil være et godt mål at have i slutningen af året. Jeg vil helt sikkert være der, for at støtte Storbritannien og i Yorkshire - som helt klart er utrolige i øjeblikket. Det bliver et vildt VM, og det vil være fantastisk at blive en del af," tilføjer waliseren.
Udover Chris Froome og Geraint Thomas, så har Team Sky også offentliggjort, at Egan Bernal skal satse på Giro d'Italia i 2019.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce