Vi stiller cykelløbsabstinenserne med lidt guld fra gemmerne - i dag kan du gense Jakob Fuglsangs flotte sejr i Ruta del Sol i år.
Annonce
Selvom cykelsæsonen i disse uger er sat på pause, forhindrer det os ikke i at tage et kig bagud og nyde store bedrifter. Den kommende periode byder på masser af gode øjeblikke, herunder også danske ryttere, der imponerede os.
Denne cykelsæson startede godt for danske Jakob Fuglsang, der efterhånden har fået for vane at tage til Andalusien i Spanien og imponerer i det spanske etapeløb Ruta del Sol. Sådan blev det også i år, inden sæsonen altså gik midlertidigt på hæld.
Allerede fra første etape satte danskeren en fed streg under, at han var kommet for at genvinde sin titel fra 2019. Med en yderligere sejr på tredje etape, skulle han dog stadig forsvare sig på den afgørende enkeltstart, hvor flere af de spanske profiler åndede danskeren i nakken.
Der var dog ikke noget at komme efter, og Jakob Fuglsang kunne med en imponerende andenplads på femte etapes enkeltstart tage sin anden Ruta del Sol-sejr i streg. Kommer han mon tilbage i 2021 i jagten på et vaskeægte hattrick?
Har du abstinenser efter gode cykelløb? I disse dage kan genudsendelser af de store danske bedrifter og sejre ses på Eurosport, Eurosport Player og DPlay.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce