De k\u00f8rte p\u00e5 Soudal Quick-Step med hinanden fra 2018 -2022.<\/p>\r\n\r\n","\r\n\r\n
Og nu genforenes de to danskere Mikkel Honor\u00e9 og Kasper Asgreen, da de begge skal t\u00f8rne ud for EF Education - EasyPost i denne s\u00e6son.<\/p>\r\n\r\n","\r\n\r\n
Feltet.dk har talt med 27-\u00e5rige Honor\u00e9, og han gl\u00e6der sig til at sidde side om side med koldingenseren igen.<\/p>\r\n\r\n","\r\n\r\n
\u201dJeg har k\u00f8rt p\u00e5 hold med ham i mange \u00e5r f\u00f8r, og (Kasper) Asgreen er en super fyr. Jeg tror, vi kommer til at have et superst\u00e6rkt set up til brostensklassikerne, s\u00e5 det bliver virkelig godt,\u201d indleder danskeren.<\/p>\r\n\r\n","\r\n\r\n
Men hvordan brostensklassikerne pr\u00e6cis skal gribes an, har holdet endnu ikke fastlagt.<\/p>\r\n\r\n","\r\n\r\n
\u201dDet har vi ikke talt om endnu, men jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at st\u00e5 med et superst\u00e6rkt mandskab, og vi har nogle st\u00e6rke ryttere til de store brostensklassikere. Selvf\u00f8lgelig ikke som store favoritter vil jeg mene, men vi har en god bredde til alle brostensklassikerne,\u201d fastsl\u00e5r Honor\u00e9.<\/p>\r\n\r\n
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t

Danskeren kørte sidste år Giro d'Italia, hvor han flere gange var i offensiven. Foto: Sirotti.
Så hvordan kommer løbsprogrammet til at se ud for den danske EF-ryttere? Her kan han afsløre, at han starter sæsonen i etapeløbet Volta ao Algarve, der skydes i gang den 19, februar.
”Programmet kommer til at ligne det sidste år, og planen er stadig at køre i Portugal, og så er mit fokus mod brostensklassikerne i midten af marts. Det bliver mine primære mål for foråret,” siger han fortsætter.
”Så har jeg ikke tænkt så meget på programmet efterfølgende. Jeg fokuserer hen imod Flandern Rundt, som bliver det sidste løb i foråret.”
I fjor kørte Mikkel Honoré blandt andet Omloop Het Nieuwsblad, Strade Bianche Tirreno-Adriatico og de tre Ardenner-klassikere.
Kontraktår
27-årige Honoré går et rigtig vigtigt år i møde.
Han har nemlig kontraktudløb med sit hold, EF Education - EasyPost, som han har kørt for siden 2023-sæsonen.
Men danskeren føler sig ikke presset til at levere resultater, selvom han er klar over, at en ny underskrift snart skal forhandles igennem.
”Nej, overhovedet ikke. Jeg har det fint og er glad på holdet, og holdet er også glad for mig, så det fungerer godt. Selvfølgelig vil jeg også gerne levere noget resultatmæssigt,” fortæller han.
”Jeg er glad for sæsonen sidste år i og med, at jeg viste et højt niveau flere gange i løbet af sæsonen. Nu handler det bare om at undgå styrt, sygdom eller andre ulykker, som har ramt mig de seneste par år. Det er sådan, det er med sport på højt plan, men jeg er sikker på, at det nok skal komme af sig selv, hvis man fortsætter det hårde arbejde.”

Foto: Sirotti.
Ja, Honoré er en af de ryttere, der ofte døjet med asfalteksem og brækkede lemmer. Sidste år under Tirreno-Adriatico styrtede han voldsomt, der kostede ham en måned væk fra cyklen.
Men det er ikke sådan, at han føler sig værre ramt end andre, forklarer han.
”Mange andre er også ramt af ulykker konstant, men nogle er så bedre til at komme hurtig tilbage. En som (Jonas) Vingegaard, han kan være en måned uden cykel og stadig være i god form til Tour de France. Der er nogle med exceptionelle eksempler på, at det ikke gør det store. Det er bare en del af det, og de sidste par år er det blevet en endnu større del af cykelsport med flere styrt. ”
Du kan i denne artikel læse danskerens syn på sikkerhedsforanstaltninger i feltet.
Pogacar og Vingegaard holder Touren i et jerngreb
Honoré kender efterhånden Giro d’Italia som sin egen bukselomme.
Hele fire gange har han kørt det italienske etapeløb, og han afviser ikke, at han tager endnu en tørn i år.
”Jeg er italiensk gift, så det er helt klart en af favoritterne. Jeg har aldrig kørt Vuelta, så jeg har et specielt forhold til Giroen og både løbsprofilen og dynamikken passer mig godt som ryttertype, så det er helt klart noget, som jeg gerne vil fokusere på igen, hvis muligheden opstår,” fortæller EF-rytteren.
”Det er også et af mine karrieremål at vinde en etape i en Grand Tour, så det håber jeg.”
Honoré har også kørt Tour de France en enkelt gang, hvilket skete tilbage i 2022, hvor Touren lagde vejen forbi dansk jord, som mange sikkert kan erindre.
Og Honoré kunne da også godt tænke sig at køre den franske Grand Tour igen, men der er en ulempe ved løbet.
”De sidste par år har Tour de France udviklet sig i forhold til, hvordan der bliver kørt. Med UAE og Visma-Lease a Bike så er der bare færre muligheder for udbrudsryttere, som jeg selv er,” siger han og uddyber.

Mikkel Honore (t.h) har kørt Touren en enkelt gang. Foto: Sirotti.
”Derfor har det ikke været den højeste prioritet for mig personligt, men det er klart, det er det største cykelsportsevent, og det er altid en ære og superfedt at køre.”
Han siger samtidig, at hvis man både skal køre Giroen og Touren, så risikerer man, at benzintanken løber tør og dermed glipper efterårssæsonens store mål, hvor der oftest står en masse italienske endagsløb på menuen, der passer rigtig godt til den eksplosive EF-dansker.
”Hvis du både køre Giroen og Touren, så er din sæson stort set slut. Så det er altid en lidt svær situation at prioritere, hvad der er bedst.”
”Oftest ender det jo med, at det er holdet, der bestemmer, hvad der godt for deres sammensætning,” slutter han.
Mikkel Honoré siger også i interviewet, at han ikke ønsker at udtale sig om konkrete målsætninger angående resultater, men at han håber, at han vender tilbage til fronten og køre med i finalerne.