\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Efter 20 kilometer opstod der så pludselig dramatik, da en vildfaren hund løb ind foran udbruddet og sendte flere af rytterne i asfalten. Alle kom dog på cyklerne igen, og de otte i front fik opbygget en afstand på 2.30 til feltet.
30 kilometer fra mål havde udbruddet dog blot et enkelt minuts forspring, og derfor forsøgte først Carpenter og Velárdez og siden Jurado at køre væk fra konkurrenterne i spidsen.
Gårsdagens afslutning var præget af et kæmpe styrt i feltet, og heller ikke nattens etape var uden uheld på de sidste kilometer. Denne gang var dog blot få ryttere i asfalten med 13 kilometer til mål.
Styrtet forhindrede dog ikke feltet i at fange Carpenter og Jurado som de to sidst overlevende udbrydere, og med ti kilometer igen tydede alt på endnu en massespurt.
Det blev da også sprinterne, som afgjorde etapen i mellem sig. Deceuninck - Quick-Step greb fronten ved kilometerporten, men belgierne havde tabt Alvaro Hodeg, og derfor blev spurten en særdeles kaotisk en af slagsen uden organiseret leadout fra noget hold.
Adskillige ryttere spurtede side om side, men med 100 meter igen dukkede Fernando Gaviria op i højre side af vejen, og colombianeren tog en klar sejr.