Det var seriøse bakker på programmet på årets længste etape i Tour of Guangxi.

Efter 212 kilometer var flere af de etablerede sprintere dog kommet med over, og derfor skulle etapen igen afgøres i en spurt. Bora-hansgrohe sad i den position, som de har siddet i så mange gange før i år, men denne gang var udfaldet ingenlunde, som tyskerne havde ønsket.

Med en leadout-fejl rakte tyskerne nemlig Fernando Gaviria en lillefinger, og UAE-colombianeren takkede ved først at tage hele hånden og dernæst også sin anden etapesejr i løbet. I klassementet skete der ingen ændringer.

Læs også

Optakt: 1. etape af Tour de Romandie

Watch highlights as the climbers fought for the king of the mountains jersey and the fast men contested a sprint finish on stage five of the @TourofGuangxi 🎥 #TOG2019 pic.twitter.com/AQetp6dU1u

— Velon CC (@VelonCC)

October 21, 2019

Etapereferat:

Endnu en glohed dag, hvor termometeret nærmede sig de 30 grader, mødte de 121 tilbageværende ryttere, da de tog starten på årets længste etape i Tour of Guangxi, og noget overraskende var der slet ingen lyst til offensiv kørsel. Derfor fik Jay Thomson (Dimension Data), Taco van der Hoorn (Jumbo Visma), Ryan Mullen (Trek Segafredo) og Roy Goldstein (Israel Cycling Academy) allerede fra første kilometer lov at køre, og efter ti kilometer havde de opbygget et forspring på næsten tre minutter.

Det fik Deceuninck-Quick Step til at sætte sig frem, og de sørgede for, at afstanden efter yderligere ti kilometers kørsel ikke var øget. Herefter fik forspringet dog lov at vokse, så det efter 40 kilometers kørsel var øget til næsten seks minutter.

Derfor satte Bora-hansgrohe sig frem for at give Deceuninck en hånd, og lidt senere kom også både Mitchelton-Scott og Sunweb frem for at hjælpe til. Der havde sin effekt, for efter 70 kilometers kørsel var afstanden halveret til lige godt tre minutter.

Et forspring på tre minutter lod til t være det gyldne kompromis for både udbrud og feltet, for med kun små vekslinger lå afstanden i det leje over de næste 60 kilometer.

Tre finalestiginger

Med 61 kilometer til mål ramte udbruddet den første af tre stigninger, inden de sidste 30 kilometer før mål var relativt flade, og det gjorde de med et forspring på to minutter. Efter den 1,3 kilometer lange stigning var der barberet 30 sekunder af forspringet, som udbruddet dog formåede at fastholde frem mod den næste stigning.

Mens israelske Roy Goldstein øjeblikkeligt slap, da udbruddet ramte den 2,1 kilometer lange anden stigning, var det i feltet Rasmus Byriel (Lotto Soudal), der førte feltet ind på stigningen, inden han lod sig falde tilbage. Det fik dog en anden dansker, Mikkel Honoré (Deceuninck-Quick Step) til at overtage tøjlerne, og sammen med hele resten af sit belgiske mandskab førte han an for løbets førende rytter Enric Mas.

Undervejs på stigningen satte Mitchelton-Scott sig frem, og det var tydeligt, at de var interesserede i at gøre det så hårdt, at Matteo Trentin kunne komme med over som eneste reelle afslutter.

Presset fra henholdsvis Mitchelton-Scott og Deceuninck-Quick Step var hårdt nok til, at feltet rundede toppen bare et halvt minut efter de tre tilbageværende udbrydere, men allerede i bunden var dagen over for lykkeridderne. Det var den dog ikke for hverken klassementsfolkene eller sprinterne, for straks tog den næste og hårdeste stigning fat.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

Her var der angreb fra Guillaume Martin (Wanty-Gobert), der straks fik Tomasz Marczynski (Lotto Soudal) og Daniel Martinez (EF) med sig. For de to første handlede det om point til bjergtrøjen, mens Martinez med bare fem sekunder op til Mas i det samlede klassement formentlig havde et andet mål for øje.

Truslen mod Mas’ førertrøje fik naturligvis Deceuninck til at sætte sig frem, og forceringen fik feltet til at eksplodere, så kun en lille gruppe på cirka 15 mand sad bag de tre forreste, mens der var kommet et hul til feltet.

På toppen rundede Marczynski først, mens Martin fulgte lige i hans hjul, men kort forinden havde Mas selv lukket hullet, så der nu var en gruppe på ni mand i front. Samarbejdet i gruppen fungerede ikke optimalt, og drypvis kom grupperne op bagfra.

Finalen

Med 25 kilometer til mål så mange folk kommet op bagfra, at det var den forreste gruppe, der måtte betegnes som feltet. Både Pascal Ackermann (Bora-hansgrohe) og Fernando Gaviria (UAE) var kommet op, og der var derfor lagt op til endnu en duel de to imellem.

Ackermann havde stort set fået hele sit Bora-mandskab med op, men på de brede kinesiske veje var der ikke for alvor positionskamp i feltet, hvor Deceuninck-Quick Step kontrollerede. Først med én kilometer til mål slog Mikkel Honoré ud forrest og overlod scenen til sprinterne.

Her var det Rüdiger Selig, der med Schwarzmann og Ackermann på hjul startede spurten, men da Schwarzmann slog ud og overlod det hele i hænderne på Pascal Ackermann selv, kom Fernando Gaviria drønende indenom.

I stedet for at starte spurten fra en af siderne, havde Schwarzmann kørt sit leadout midt på vejen, og da han slog ud, havde han ikke fået lukket af mod barrieren i venstre side. Det udnyttede den hurtige colombianer altså til fulde, og i ganske suveræn stil snuppede han sejren foran Ackermann, mens Matteo Trentin måtte tage til takke med tredjepladsen.