Fernando Gaviria er heller ikke utilfreds med sit resultat i dagens spurt i UAE Tour, hvor han måtte se sig slået af den hollandske supersprinter Dylan Groenewegen.
Annonce
Ingen på etapepodiet i UAE Tour virker til at være synderlige utilfredse med, hvordan dagens begivenheder egentlig tog sig ud. Fernando Gaviria måtte se sig slået af Groenewegen, og han var dermed meget tæt på sejren i det hele taget.
”Det var en hurtig etape med masser af medvind det meste af dagen. Holdet arbejdede godt sammen og var altid ved min side. Vi gik efter sejren, og vi kom ret tæt på,” siger Fernando Gaviria til holdets hjemmeside.
Han fremhæver ligesom Pascal Ackermann, at konkurrencen er hård i UAE Tour, hvor flere af feltets topsprintere er kommet for at duellere. Til gengæld forsikrer han, at formen er til stede, hvilket godt kunne lugte af ambitioner om at bide skeer med de andre flere gange i løbet.
”Sprinternes niveau her er meget højt, så jeg er glad for mit resultat, og det giver mig masser af selvtillid til de kommende spurter at vide, at formen er her,” siger colombianeren yderligere.
Fernando Gaviria har allerede tre sejre i sæsonen, som han alle sammen vandt i Vuelta a San Juan i sidste måned.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce