\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Udbruddet fik et par minutters forspring, som toppede med 4:07 ned til feltet efter en times tid, og Simon Yates samlede undervejs rigeligt point til den bjergtrøje, han erobrede med sit flotte togt i går.
Da der manglede cirka 35 kilometer havde Feltet reduceret udbruddets forspring til omkring 30 sekunder i bunden af Alto Valle de la Vida.
Der gik ikke mange meter af stigningen før Simon Yates sagde farvel og tak til sine udbrudskammerater og fortsatte alene op mod toppen og bjergpointene.
Nede i feltet satte Astana et hårdt men kontrolleret tempo der forhindrede de helt store angreb, men som samtidig gav store problemer for de tungere drenge nede bagi. Det lykkedes kun enkelte ryttere at komme væk.
Det var derfor et stærkt reduceret felt der kom henover toppen på dagens sidste kategoriserede stigning, de hentede snart Yates, der kun gik efter bjergpointene, så ude foran lå kun Guillaume Martin (Wanty-Gobert) og Fausto Masnada (Androni-Giocatelli) hvor sidstnævnte snart lå alene i front.
Snart efter blev Masnada hentet og feltet kørte derfor samlet ind på de sidste flade kilometer inden mål.
Med syv kilometer til mål forsøgte Petr Rikunov (Gazprom-Rusvelo) at gå køre alene væk fra feltet i modvinden. Russeren fik lov til at stege ude foran i et par kilometer, men til sidst blev det hele samlet til en spurt.
Her viste Matteo Trentin sig uimodståelig, og europamesteren tog en overlegen spurtsejr op af den afsluttende bakke.
Jakob Fuglsang blev hele dagen godt beskyttet af sit hold og han kom ind sammen med feltet, hvor han dermed sikrede den første danske sejr i sæsonen.