Fuglsang: Måske slut med at jagte klassement i store løb
26. oktober 2020 06:03Foto: Sirotti
af Andy Joachim Pedersen

Det kan meget vel være sidste gang, at danske cykelfans ser Jakob Fuglsang som klassementsrytter i en Grand Tour. Det skriver han i sin klumme hos BT.

Annonce

Giro d’Italia sluttede med en samlet sjetteplads til Jakob Fuglsang, som havde som erklæret mål at kæmpe med om sejren i løbet.

 

Den gik som bekendt til Tao Geoghegan Hart, som vandt foran purunge Jai Hindley. Fuglsang var desværre aldrig rigtig helt tæt på førertrøjen.

Nu siger Fuglsang selv, at det muligvis kan være sidste gang, at han kører efter klassementssejr i et stort etapeløb.

 

”Jeg tror faktisk, at det her var sidste gang, jeg kørte efter den samlede stilling i et af de tre store etapeløb. Jeg tror, at jeg kan få meget mere ud af det, hvis jeg kører efter etaper,” skriver Jakob Fuglsang i sin klumme i BT.

 

Det betyder dog ikke, at danskeren ikke fortsat kan jagte mange sejre, som han har gjort det i de senere år, hvor han har hentet sejre i flere mindre etapeløb foruden en række sejre i blandt andet Lombardiet Rundt og Liege-Bastogne-Liege.

 

Jakob Fuglsang er efterhånden 35 år gammel, og danskeren har fortsat kontrakt med sit azurblå Astana-mandskab til den kommende sæson.

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenMatthias Brändle med ny hurtigst tid: 9:09

Video

Se alle Giro-etaper uden reklamer

Landevej

Video i artiklenSi o no? Brian Holm og Bastian Emil svarer på skarpe ja-nej-spørgsmål om cykelsporten

Video

Groenewegen: Nu får jeg mit gamle liv tilbage

Landevej

Video i artiklenChristopher Juul-Jensen sætter 8. hurtigste tid med 9:32

Video

Video i artiklenCastroviejo sætter hurtigste tid: 9:14

Video

Video i artiklenLIVE nu: Giroen er i gang!

Landevej

Annonce