Astana har i denne weekend holdt teampræsentation i Calpe i Spanien, hvor Jakob Fuglsang blandt andet gav sit syn på den kommende sæson.
Annonce
Den danske klassementsrytter Jakob Fuglsang kan i den kommende sæson se frem til at forsøge sig i kampen om sejren i Giro d’Italia. Der er nemlig OL på programmet til sommer, hvor Tour de France og den store sportsbegivenhed slutter med kun fem dages mellemrum.
Derfor bliver det Miguel Angel Lopez, der skal være kaptajn i Touren, hvilket giver Fuglsang rum til at fokusere på den italienske Grand Tour i stedet for.
“I år planlægger jeg at køre Giro d’Italia, og det bliver et smukt øjeblik for mig at komme tilbage til den italienske Grand Tour igen. Det er ét af de smukkeste løb på kalenderen, og jeg har nogle fantastiske minder derfra i 2016, hvor vi vandt den på holdet,” siger Jakob Fuglsang til Astanas holdpræsentation.
Derudover fortæller han, at han er glad for at skulle prøve at være holdets kaptajn i løbet for første gang i karrieren indtil videre, da han endnu ikke har prøvet det tidligere.
”Det bliver faktisk min første gang som holdets kaptajn i løbet, og det er på én og samme tid en stor ære for mig såvel som en stor udfordring. Efter Giroen planlægger jeg at hjælpe Miguel Angel Lopez i Tour de France før mit andet store mål i 2020: OL i Tokyo,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce