\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Afstanden mellem Ardennerklassikerne og Giroen på løbskalenderen er blot få uger, hvorfor det kan være svært at time formen til at præstere i begge perioder. Trods det har Fuglsang alligevel valgt at prioritere begge løbsperioder i sit løbsprogram.
”Det er måske risikabelt at køre Ardennerklassikerne forud for Giroen, men jeg vil være ked af at undvære de løb. I år kørte jeg godt i Baskerlandet Rundt, og vi får at se, om jeg kan tage den form med ind til klassikerne og senere Giroen i den kommende sæson."
Senere på sæsonen skal den 34-årige dansker også køre Tour de France i rollen som hjælperytter for sin colombianske holdkammerat Miguel Angel Lopez, der efter planen får sin debut i den franske Grand Tour i den kommende sæson.
Blot en uge efter Tour de France bliver der afviklet OL i Tokyo, hvor Fuglsang drømmer om en guldmedalje.
Fuglsangs løbsprogram i foråret
19. - 23. februar: Andalusien Rundt
7. marts: Strade Bianche
11. - 17. marts: Tirreno-Adriatico
19. april: Amstel Gold Race
22. april: Fleche Wallonne
26. april: Liege-Bastogne-Liege
9. - 31. maj: Giro d'Italia
27. juni - 19. juli: Tour de France
25. juli: Landevejsløb ved OL i Tokyo