Jakob Fuglsang er ikke en del af feltet i dette års Tour de France, men det betyder ikke, at vi ikke får ham at se i cykelløb. Astana-danskeren er på startstregen i næste uges Tirreno-Adriatico.
Annonce
Forberedelserne frem mod Giro d'Italia er i fuld gang hos Jakob Fuglsang.
Den danske Astana-kaptajn stiller til start i den italienske Grand Tour om en lille måneds tid, men inden da byder den på forberedelsesløb. En af disse forberedelsesløb er Tirreno-Adriatico, som han stiller til start ved i næste uge.
Det bekræfter Astana i en pressemeddelelse.
I sidste sæson havde Fuglsang stor succes i det ugelange italienske etapeløb. Her løb han både med en etapesejr og en samlet tredjeplads i løbet, som blev vundet af Jumbo-Vismas Primoz Roglic.
I år skal han så forsøge at gentage succesen, og det bliver blandt andre med det russiske stortalent Aleksandr Vlasov ved sin side. Russeren vandt senest det italienske endagsløb Giro dell'Emilia, og han var også med til at føre Jakob Fuglsang til sejren i Lombardiet Rundt et par dage forinden.
Følg Fuglsang, Astana og resten af feltet i Tirreno-Adriatico, når 1. etape bliver sendt live på Eurosport Player mandag fra klokken 13.20.
SÆT DIT MANAGERHOLD TIL ÅRETS TIRRENO-ADRIATICO HER
Astanas hold til Tirreno-Adriatico
Jakob Fuglsang
Aleksandr Vlasov
Alex Aranburu
Yuriy Natarov
Fabio Felline
Oscar Rodriguez
Manuele Boaro.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce