
Kasper Asgreen kørte længe med om de sjove placeringer i Flandern Rundt, indtil sort uheld og trætte ben på Koppenberg, satte ham tilbage. En frustrerende dag, lyder det fra den forsvarende vinder.
Annonce
Det blev ikke til en gentagelse af sidste års triumf i Flandern Rundt for Kasper Asgreen.
Den danske Quick Step-rytter sad længe med i fronten i det flamske monument.
Sammen med Mads Pedersen var han i stand til at følge Tadej Pogačars hårde forcering på Oude Kwaremont. På Paterberg led Asgreen efterfølgende et tab på nogle sekunder, som han dog fik lukket, inden Koppenberg ventede med 45 kilometer til mål.
Tempoet blev atter skruet i vejret, da Tadej Pogačar forcerede på de skæve brosten på stejle Koppenberg. Denne gang blev det for meget for den danske klassikerstjerne.
“Da Tadej kørte på Koppenberg, prøvede jeg at følge ham, men jeg eksploderede.”
Og jagten på en ny Flandern-triumf sluttede endegyldigt, da Asgreen blot 100 meter fra toppen af Koppenberg tabte kæden.
Annonce
“Kort efter var det forbi, da min kæde faldt af på Koppenberg. Det var en meget frustrerende dag, men det eneste, vi kan gøre, er at lade det ligge og fokusere på vores fremtidige mål,” lyder det fra Asgreen i en pressemeddelelse.
27-årige Asgreen endte på 23. pladsen, mens bedste dansker blev Mads Pedersen på en 8. plads.
Mathieu van der Poel vandt for anden gang i karrieren Flandern Rundt, da han i en hæsblæsende finale var stærkest på opløbet i Oudenaarde.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce