Chris Froome blev i dag endegyldigt stødt af tronen som Tour-konge, og efter sin fjerde Grand Tour i træk ser han nu frem til at holde ferie.
Annonce
19. etape var den sidste bjergetape i årets Tour de France, og flere gange lignede den forsvarende vinder Chris Froome en mand i alvorlige vanskeligheder.
"Jeg prøvede bare at følge med og tage de føringer, jeg kunne," fortæller Froome til Cyclingnews, mens han ruller af foran holdbussen.
I sidste ende tabte han ligesom resten af favoritterne et par håndfulde sekunder til Primoz Roglic og tabte sin podieplads. Den skal han forsøge at tage tilbage i morgen, hvor det gælder den 31 kilometer lange enkeltstart, der skal afgøre klassementet.
"Jeg prøvede at dække Roglic lidt og hjælpe i finalen. Vi har enkeltstarten i morgen, men jeg synes, vi er i en fremragende position med Geraint i den gule trøje."
"Jeg ser frem til at komme hjem. Jeg har en lille pige på vej en af de kommende dage. Forhåbentlig kommer jeg hjem i tide, men det er nu den fjerde Grand Tour i træk, jeg har kørt. Jeg ser frem til at slappe lidt af efter det her," slutter den firedobbelte britiske Tour-vinder.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce