Der kommer til at ske ændringer i holdsammensætningen på Israel Start-Up Nation, når Chris Froome kommer til holdet i næste sæson.
Annonce
Det er ikke kun Chris Froome, som kommer til at opleve store ændringer fra næste sæson, når han skifter Team INEOS ud med Israel Start-Up Nation. Hans nye mandskab kommer til at gennemgå en række ændringer i ryttersammensætningen, det varsler holdets ejer.
“Vi kommer til at lave en række ændringer for at støtte Chris Froome. For at vinde Tour de France skal man være omgivet af et meget godt hold. Vi har allerede lavet en række ændringer internt på holdet, og det handler ikke kun om, at Chris kommer,” siger Sylvan Adams til Velonews.com.
De nye ryttere kommer til at skulle have en større løn samlet set, end holdet bruger på nuværende tidspunkt, og det er ejeren godt klar over. Han er derfor åben overfor nye sponsorer, selvom det ikke bliver et afgørende punkt.
“Vi har ikke nogen nye sponsorer at annoncere lige nu, men vi er åbne overfor det. Vores lønbudget kommer til at stige markant, jeg vil faktisk sige, at vi lander lige midt i feltet og får et respektabelt budget for et WorldTour-hold. Vi kommer dog ikke på INEOS-niveau,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce