Den belgiske semiklassiker Brabantse Pijl bliver fortsat uden deltagelse af Michael Valgren, når Dimension Data satser deres penge på Roman Kreuziger og Enrico Gasparotto.
Annonce
Danske Lars Bak bliver én af de ryttere, som skal være med til at køre holdets to kaptajner dybt ind i finalen, hvor blandt andre Enrico Gasparotto skal varme op til de kommende Ardennerklassikere. Den tidligere dobbelte Amstel Gold Race-vinder føler sig frisk og klar til den kommende periode.
”Brabantse Pijl kommer et par dage før Amstel Gold Race, og for mange er det broen mellem brostenene og Ardennerne. I løbet er der et par trætte gutter fra første del af klassikerne og nogle super friske ryttere til den nye del. Jeg er en del af den sidste gruppe,” siger Enrico Gasparotto i en pressemeddelelse.
Derudover fortæller Gasparotto, at han ser frem til at køre Brabantse Pijl hvert år, da den markerer afslutningen på brostenssæsonen. Dette har tidligere i 2016 resulteret i en andenplads i løbet.
”Personligt kan jeg godt lide løbet. Jeg har været med i kampen om sejren et par gange og min bedste placering er en andenplads. Nu handler det bare om at give den fuld gas og have stor koncentration,” siger han blandt andet.
Dimension Datas hold til Brabantse Pijl:
Roman Kreuziger
Enrico Gasparotto
Reinardt Janse van Rensburg
Lars Bak
Julien Vermote
Jay Thomson
Ramus Tiller
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce