Den 20-årige dansker, der har været plaget af skader i 2018 og dermed ikke har kørt et eneste løb for sit hold, har forlænget med det danske kontinentale hold forud for starten på den nye sæson.
Annonce
Selvom det ikke blev til nogle løb for den unge dansker i 2018-sæson, er sportsdirektør for coloQuick, Christian Andersen overbevist om, at når Rodenberg er skadesfri kan han komme tilbage og vise sine styrker. Selv er hovedpersonen da også glad for at blive på holdet, der har været forstående overfor den uheldige situation.
”Jeg har været skadet i år og holdet har været utrolig forstående og tålmodig overfor min situation og de har virkelig troet på at jeg kunne komme tilbage. Det har været dejligt at mærke at jeg har været en del af holdet selvom jeg ikke har kunnet køre løb. Jeg satser stærkt på at komme tilbage og hjælpe holdet i næste sæson,” udtaler han til coloQuick.
Og det er ikke kun på landevejen, at Rodenberg har vist sine styrker. I foråret blev det nemlig til en meget fornem sølvmedalje i 4km holdforfølgelsesløb ved VM i Apeldoorn. Og netop det, at han får chance for både at køre landevej og bane har betydet meget for Rodenberg.
“Banelandsholdet er nu samlet hos coloQuick hvor der både er plads til at køre bane og landevej og det er fantastisk den måde Christian Andersen samarbejder med banelandsholdets træner Casper Jørgensen om vores udvikling - det er win win for alle parter,” slutter Rodenberg af med.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce