Thomas Voeckler stoppede karrieren i 2017, mens Sylvain Chavanel tog samme beslutningen efter sidste års sæson. Næste mand i rækken af erfarne ryttere på Direct Energie, der siger farvel til professionel cykelsport, er 37-årige Yohann Géne.
Annonce
Den 37-årige franske Total Direct Energie-rytter Yohann Géne stopper karrieren som professionel cykelrytter efter denne sæson.
Géne begyndte sin professionelle karriere i 2005 for det franske hold Bouygues Telecom, hvor han havde hele seks sæsoner. I 2011 skiftede den erfarne franskmand til Team Europcar, som vi i dag kender under navnet Total Direct Energie.
Holdejeren for Total Direct Energie, Jean-René Bernaudeau, er forstående overfor Génes beslutning om en tilbagetrækning og håber på, at holdet kan levere lige så gode oplevelser i fremtiden, som den erfarne franskmand har gjort i sin aktive karriere.
”Yohann [Géne, red.] har nået afslutningen på sine drømme. Efter Thomas Voecklers karrierestop har han været vores kaptajn. Nu skal vi forsøge at fortsætte med at levere mindeværdige præstationer på holdet, som Gené har gjort,” forklarer holdejeren overfor den franske avis L’Equipe.
Géne har i sin lange karriere blandt andet vundet det afrikanske etapeløb La Tropicale Amissa Bongo i 2013 og 2017, mens det også er blevet til en etapesejr i det malaysiske etapeløb Tour de Langkawi.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce