
B&B-holdet er lukningstruet forud for 2023-sæsonen, og nu rygtes en af holdets lysende talenter væk fra den synkende skude.
Annonce
Tidligere i dag fik det franske hold B&B Hotels - KTM ekstra line af UCI til at få stablet holdet på benene inden den nye sæson.
Usikkerheden omkring holdets fremtid har fået stortalentet Axel Laurance til at rette blikket mod andre hold.
Og efter sigende er det ikke hvem som helst, der har interesse i den hurtige franskmand.
Blandt andre Ineos Grenadiers, Soudal - Quick-Step, Alpecin-Deceuninck og Groupama FDJ er ude efter den 21-åriges underskrift ifølge det franske medie Le Télégramme.
Dog erfarer mediet også, at Laurence venter med at beslutte sig, før B&B endegyldigt er færdig som cykelhold.
Interessen for den spurtstærke B&B-rytter er steget markant efter et fantastisk efterår, hvor han hentede sin første professionelle sejr på 4. etape af Cro Race og blev samlet nummer fem.
Annonce
Derudover beviste han, at han har niveauet til at være med på øverste hylde, idet han blev nummer to i WorldTour-klassikeren Bretagne Classic kun overgået af Wout van Aert og Alexander Kamp.
2022 var Laurences første sæson på det franske ProTeam, efter han var stagiaire i slutningen af 2021.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce