
Et af de absolut største navne på U23-scenen i år ser cyklecross som en bærende del af sin udvikling.
Annonce
Den 19-årige franskmand Romain Grégoire er en af cykelsportens største talenter, og, som flere af de største stjerner, bruger han vinteren på at køre cyklecross.
"Jeg holdt en pause i oktober, og jeg begyndte først rigtigt igen for 14 dage siden. Men det var oplagt for mig at starte forfra på dette løb i Camors. For mig er alle lysene grønne, men jeg er naturligvis ikke på 100% af min kapacitet," siger stortalentet til Ouest-France ifølge Cyclismactu.
Grégoire er fransk U23-mester i cyklecross, men han ser alligevel sig selv som en landevejsrytter, mens cross-disciplen mere er en måde at blive bedre på.
"Jeg er en puncheur, jeg har styrken på landevejen, men jeg skal forbedre min teknik. Cyklecross er meget vigtigt for mig. For en landevejsrytter giver det mulighed for at udvikle teknik og styrke," forklarer Grégoire.
Den unge franskmand ser derfor også mod nogle af de ryttere, der kører begge dele, når han skal udpege, hvem han ser op til.
"De bedste cykelcrossryttere i verden er også de bedste landevejsryttere i verden, som Van der Poel eller Van Aert. De er forbilleder for mig," slutter han.
Romain Grégoire har i år kørt for Groupama-FDJ's udviklingshold og har hentet et hav af U23-sjre, der gør, at han allerede næste år træder op på WorldTour-holdet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce