Den franske mester på landevej for amatører, Geoffrey Bouchard, har netop skrevet under på en kontrakt, der binder ham på AG2R La Mondiale for de næste to sæsoner.
Annonce
Man kan roligt sige, at det har været den bedste sæson nogensinde for Geoffrey Bouchard, som først startede med at vinde det franske mesterskab på landevej for amatører. Sidste weekend leverede han så endnu et stort resultat, da han vandt Tour of Alsace efter en etapesejr på 2. etape til La Planche des Belles Filles. Nu skifter han så amatørkarrieren ud med en professionel en af slagsen, og det vækker glæde hos franskmanden.
"At skrive kontrakt med et af verdens største hold er jeg virkelig stolt over. Efter at have vundet det franske landevejsmesterskabet, fortalte jeg mig selv, at i min alder har man kun en chancen for at rykke op i de professionelles rækker, og den mulighed skulle jeg gribe," fortæller Geoffrey Bouchard.
Holdet ser potentiale i ham
Resten af sæsonen vil han også være kørende på AG2R La Mondiale, hvor han er blevet stagiare. Selv ser han sig som en klassisk puncheur, men med hans seneste sejr i Tour of Alsace og etapesejr på La Planche des Belles Filles med over 30 sekunder ned til nummer to, så har han også vist sine evner i de helt store bjerge. Evner han vil få muligheden for at forbedre, når han starter på sit nye hold, hvor hans første løb vil blive Tour de Poitou-Charentes d. 21-24. august, og det ser hans nye hold frem til.
"Det er en rytter, som virkelig har fundet sig selv i år. Han er en mand med gode moralske værdier og den helt rigtige sans af holdånd. Han er en erfaren rytter, som er klar til at indgå med det samme på et UCI WorldTour-hold," fortæller holdets manager, Vincent Lavenu.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce