Rasmus Byriel Iversen skal genrejse karrieren p\u00e5 Team Herning CK Elite.<\/p>","
Det offentligg\u00f8r det jyske DCU-hold her til morgen p\u00e5 sin Facebook-side.<\/p>","
\u201dJeg har brug for at finde mig selv som cykelrytter og finde tilbage til de kvaliteter, der gjorde mig professionel. Jeg var ikke klar til at blive professionel, da jeg blev det,\u201d siger Rasmus Byriel.<\/p>","
\u201dDerfor svingede mit niveau rigtig meget, og man kunne aldrig regne med, at jeg var der hundrede procent,\u201d siger Byriel om sine to \u00e5r som professionel p\u00e5 Lotto Soudal.<\/p>","
Den manglende kontraktforl\u00e6ngelse hos Lotto Soudal og et us\u00e6dvanligt h\u00e5rdt transfermarked har dog \u00e6ndret omst\u00e6ndighederne.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Hvis du havde spurgt mig for to måneder siden, var det fuldstændig utænkeligt at køre for et DCU-hold. Så havde jeg nok sagt, at jeg hellere ville stoppe,” siger han.
”Men da jeg ikke fik min kontrakt forlænget, kunne jeg bare mærke, at det er det her, jeg har brug for. At finde tilbage til glæden og hele årsagen til, at jeg ville være professionel cykelrytter,” siger han.
Selvom man let kan forfalde til at romantisere et ophold på WorldTouren, har det ikke udelukkende været nemt for danskerne, tværtimod. Der manglede noget.
”Som professionel kører man med en masse forskellige ryttere fra løb til løb, og man får aldrig rigtig et forhold til dem,” fortæller han.
”Det har jeg virkelig savnet. Jeg har allerede nogle gode kammerater på holdet, og jeg følte mig rigtig velkommen, allerede inden vi begyndte at snakke om en kontrakt,” siger han.
Rammerne er et plus
Herning CK har gennem årene haft flere danske profiler. Mads Rahbek, Niklas Eg, Mads Østergaard og Mads Andersen har alle begået sig på holdet.
Netop rammerne er enormt vigtigt for Byriel, som mener, at det danske DCU-hold har bevist deres værd.
”Løbsprogrammet er godt i forhold til at blive professionel igen, så jeg føler ikke, jeg går på kompromis med noget. Det er også et plus, at holdet kører på samme Ridley-cykel, som jeg er vant til,” siger han.
”Det er ikke økonomien, men rammerne for min udvikling der er afgørende. Der får jeg de bedste i Herning.”
Sportschef: Vi er stolte
Frederik Thalund, som er sportschef hos Herning CK Elite, lægger ikke skjul på, at han er stolt over at få Byriel hjem.
”Det er vildt, at vi kan præsentere en rytter af hans kaliber. Jeg forventer, at han med sin erfaring fra WorldTour’en vil bidrage til at løfte holdet som helhed,” siger han.
I samme ombæring håber han dog kun, at de har den nu tidligere WorldTour-rytter i ét år. Holdet er nemlig indforståede med, at målet er en ny kontrakt.
”Jeg forventer, at vi kun kan holde på ham i ét år, da han gerne skal videre til næste niveau igen. Han kommer til holdet med store ambitioner, så vi håber og forventer at drille de andre danske kontinental- og DCU-hold igen næste år,” siger han.
Holdet understreger til sidst, at de i 2021 kommer til at bestå af i alt 13 ryttere, som er fordelt over den danske A- og B-klasse, hvor målet er hjemmebaneløbet i GP Herning, mens holdet også skal til udlandet for at køre løb.