EKSKLUSIVT INTERVIEW

Forvirring i dansk VM-udtagelse - Norsgaard er "ekstremt skuffet"
03. oktober 2022 13:01Foto: Feltet.dk
af Christian Frese

Var det et krav for de danske VM-ryttere at køre linjeløbet? Anders Lund og Morten Bennekou forklarer her, hvad der var op og ned i udtagelseskriterierne. Og i det lys deler en skuffet dansk enkeltstartsmester Mathias Norsgaard sine tanker om den manglende tur til Australien.

Annonce

”Det er jo klart, at det er en skuffelse, men hvis jeg skulle køre enkeltstarten, skulle jeg også køre linjeløbet. (…) Det var meldingen til os.”

 

Sådan lød det fra Mathias Norsgaard i podcasten ’Forhjulslir’ fredag den 23. september om sin manglende udtagelse til VM i Australien.

 

En udtalelse, som modstred, hvad Anders Lund fortalte Feltet.dk i forbindelse med fravalget af Matias Malmberg til U23-enkeltstarten. Her sagde landstræneren, at det ”ikke som udgangspunkt” var et kriterie også at køre linjeløbet for at blive udtaget til enkeltstarten.

Se Vingegaards vilde sejr på kroatisk mur

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

Så hvad har DCU konkret baseret sine udtagelser til et historisk dyrt VM på? Feltet.dk har spurgt Lund og elitechef Morten Bennekou.

 

”Vi har ikke siddet og taget den helt definitive beslutning og sagt til hinanden, at man skal køre det ene for at køre det andet. Men det er klart, at det ligger i kortene, at hvis vi kan gøre det sådan, så vil vi helst det, for vi er nødt til at spare penge,” siger Bennekou og fastslår:

 

”Så det er ikke sådan, at vi har taget en definitiv principbeslutning om, at sådan skal det bare være. Men det har helt klart ligget i kortene, at vi helst vil have det sådan, hvis det kunne forsvares rent sportsligt.”

Annonce

 

Denne dynamiske faktor i udtagelsen er ifølge Bennekou kendt af alle de danske ryttere, da det økonomiske aspekt har været en del af alle VM-samtaler mellem trænere og ryttere.

 

Mikkel Bjerg skulle blive bedste dansker på VM-enkeltstarten som nummer 14. Magnus Cort sluttede som 21´er. I første omgang var Søren Kragh udtaget med Bjerg, men DSM-rytteren måtte senere melde fra. Foto: Sirotti.

 

Elitechefen vil dog ikke udtale sig om, hvordan denne konkret er blevet formuleret og kommunikeret til rytterne under mere formelle omstændigheder. For det har landstræneren stået for - først og fremmest i en mail til WorldTour-rytterne tidligere på året, hvor datoer og proceduren for udtagelse blev gennemgået.

 

”Det er sjældent, at jeg formulerer de skarpe udtagelseskriterier, særligt når de ikke er der. Der er ikke blevet formuleret klare udtagelseskriterier i den her forbindelse.”

 

”Men jeg har nok formuleret, at det er smartest, hvis de to ting passer sammen (at de to enkeltstartsryttere også kører linjeløbet, red.). Men ikke at det var en klar præmis,” forklarer landstræneren og fortsætter:

 

”Det er klart, at det her VM har båret præg af, at der har været en stram økonomisk ramme om tingene. Så det er klart, at hvis vi kan få tingene til at passe, også i forhold til rytternes tid og rejseaktivitet, at man finder enkeltstartsrytterne blandt dem, som også skal køre linjeløbet. Så er det smartest.”

 

De bedste hold

Både Bennekou og Lund understreger, at der ikke har været forskel på udtagelsen for eliten og U23, hvad angår betydningen af enkeltstartsrytterens linjeløbsegenskaber.

 

”Det har ikke været en klar præmis, at man skulle begge dele. Men det er klart, at når man skal rejse til Australien, så ville det være smart, hvis det kunne lade sig gøre,” som Lund formulerer det.

 

Hvor tungt har det vejet for rytterens chancer for at blive udtaget til enkeltstarten, at han også kunne køre et godt linjeløb?

 

”Det er ikke sådan, at det foregår i forbindelse med en udtagelse. Der starter man jo med at kigge på, hvad det er for nogle ryttere, og hvad det er for et hold, man kan stille med. Hvem er klar, og hvem er ikke klar? Så begynder brikkerne at falde på plads.”

Annonce

 

”Det har faktisk lykkedes mig at lave den her udtagelse uden at forholde mig til det der. Det er også derfor, at der ikke har været formuleret en klar præmis, fordi kompromisset ikke har været nødt til at blive lavet.”

 

Mathias Norsgaard vandt DM i Aalborg med syv sekunder til Magnus Cort og Mattias Skjelmose. Foto: Feltet.dk.

  

For eliten gentager Lund således, hvad han fortalte om U23: Til hver eneste disciplin udtog han de ryttere, som han mente ville gøre det bedst - også selvom han gerne indrømmer, at det var en reel mulighed for ham at udtage en rytter kun til enkeltstarten.

 

”Hvis der havde været substantiel sportslige grunde til at afvige fra det (at en rytter kørte begge løb, red.), så havde jeg kæmpet for, at det ikke skulle være sådan. Og enten havde man jo så måtte forklare, hvorfor man ikke har det bedste hold i alle discipliner, eller også måtte man gøre, så det kunne lade sig gøre,” siger Lund og fastslår:

 

”Men det har ikke været nødvendigt, så den diskussion har ikke været der. Jeg kan stå fuldstændig inde for udtagelsen rent sportsligt. Det er det, jeg forholder mig til.”

 

”Tingene har passet sammen for både herreeliten og U23. Det kunne man også godt forvente lidt i en eller anden udstrækning, at det ville gøre, fordi det er så langt væk. Dem, der er klar til sådan en opgave, de er også klar til at køre flere discipliner.”

Annonce

 

”Det er også en lang tur for bare at køre TTT eller enkeltstarten. Så vi har haft et ønske om at få tingene til at passe sammen, og det er lykkedes. Men jeg har ikke meldt ud til rytterne, at det var en klar præmis, at man skulle køre det (linjeløbet, red.).”

 

På spørgsmålet om betydningen af rytterens linjeløbsevner for vedkommendes chance for at blive udtaget til enkeltstarten svarer Bennekou, at ”DCU har tænkt økonomi ind i alle beslutninger om det her VM. På alle leder og kanter.”. Han uddyber, at DCU i tilfælde af en medaljekandiderende enkeltstartsspecialist ville have overvejet også at give ham en plads i linjeløbet.   

 

Kilden til misforståelsen

Spørgsmålet er så naturligvis, hvordan Norsgaard kan have fået en opfattelse, der ikke stemmer overens med den intenderede fra DCU´s side.

 

”Jeg har måske nævnt overfor ham, at det ville være rigtig fint, hvis de to ting kunne passe sammen. Sådan har det helt åbenlyst været. Derfra kommer det nok.”

 

”Men det har ikke været en benhård præmis, hvis det sportslige var for langt fra hinanden. Han har sikkert godt kunnet se, at det har været et ønske for mig at få tingene til at passe sammen. Det er der, det kommer fra.”

Annonce

 

”Historien starter ved: ”Hvad er en hård præmis? Og hvad har været en faktor for os?”. For mig har det ikke været en hård præmis fra start, men et ønske om alligevel at få tingene til at passe sammen. Det er der, den er,” lyder forklaringen fra Lund.

 

Norsgaard på Vueltaens 9. etape. Samme dag modtog han en mail, som afslørede, at han ikke var blevet udtaget til VM. Foto: Sirotti.

 

Feltet.dk har efterfølgende været i kontakt med Mathias Norsgaard.

 

Han erkender, at det i den omtalte mail fra Lund ikke stod direkte, at man skulle køre linjeløbet for at køre enkeltstarten. Dette var hans egen fortolkning, hvilken baserede sig på de store omkostninger ved VM og DCU´s begrænsede økonomi. Han mener ikke, at hans opfattelse af udtagelseskriterierne kan stamme fra andet end mailen.

 

"Det er absurd"

Misforståelsen har betydet, at Norsgaard hidtil ikke har været skuffet over den manglende udtagelse til VM-enkeltstarten, men det ændrer den forklaring fra landstræneren, som Feltet.dk forelægger den danske mester.

Annonce

 

”Så må jeg jo bare sige, at jeg er ekstremt skuffet over, at jeg ikke er blevet udtaget til VM i enkeltstart. Hvis det er korrekt, hvad DCU siger,” fortæller Norsgaard, der ikke kan se nogen grund til, at han blev forbigået, da VM-udtagelsen offentliggjordes for rytterne den 28. august, to dage før han udgik af Vueltaen med sygdom.

 

”Jeg vil bare mene, at man som national mester bør repræsentere sit land, hvis udtagelseskriterierne er, at man kan nøjes med at køre enkeltstarten. Hvis man bare kan det, så vil jeg mene, at det skulle være nok. For (Kasper) Asgreen er der ikke. Så der burde være en fin plads.”

 

Norsgaard er desuden uenig i Lunds påstand om, at landstræneren udelukkende har udtaget de bedste ryttere til de enkelte VM-discipliner.

 

”Det er absurd,” siger Movistar-rytteren, før han uddyber:

 

”Jeg har haft én mulighed for at måle mig med dem, der skal udtages, og den vandt jeg fair and square. Så synes jeg bare, at det er vanvittigt, hvis det kunne lade sig gøre, at jeg ikke skal køre. Hverken mig, (Magnus) Cort eller (Mattias) Skjelmose (nr. 2 og 3 til DM, red.) er jo podiekandidater i teorien, så det burde jo være succeskriteriet at være national mester. Så stiller man naturligvis op til VM.”

Annonce

 

I 2019 førte Anders Lund Mads Pedersen frem til VM-guldet. I år blev en 10. plads den bedste placering til de danske eliteherrer. Foto: Feltet.dk.

 

Ingen forklaring

DM-vinderen kan dog sagtens følge DCU´s tankegang. Når juniorerne nu slet ikke blev sendt afsted, burde der heller ikke sendes flere seniorryttere afsted end højest nødvendigt, mener han. Og han indrømmer også gerne, at han isoleret set ikke var god nok til at få en plads på det danske linjeløbshold.

 

Ifølge Norsgaard selv har han dog ikke været i kontakt med landstræneren siden EM den 14. august.

 

”Jeg troede, at jeg ikke skulle køre enkeltstarten, fordi jeg ikke skulle køre linjeløbet. Nu har jeg jo ikke fået nogen forklaring på, hvorfor jeg ikke blev udtaget. Så jeg sidder ikke med så information omkring det. Men det er da klart, at jeg havde da gerne betalt min egen plads, hvis jeg vidste, at der var en mulighed. For mig havde det været en stor mulighed i min karriere,” fortæller Norsgaard.

 

Den danske mester understreger, at han har accepteret ikke at have fået en forklaring på, hvorfor han ikke skal køre et stort løb som VM. Han påpeger at være vant til lignende på Movistar, og at han også selv bare kunnet have ringet til landstræneren og bedt om en snak.

Annonce

 

Norsgaard undrer sig dog over, hvorfor Lund og DCU udtog VM-trupperne, inden han fik chancen for at bevise sig på Vuelta-enkeltstarten bare to dage senere den 30. august. Deadline for registrering af ryttere til VM var den 10. september.

 

Feltet.dk har skriftligt forholdt Anders Lund Norsgaards kommentarer. Landstræneren er ikke vendt tilbage på denne henvendelse.

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 01. december 2022

Britisk stjernefrø: Det blev en vane at drikke mig fuld uden for sæson
Landevej
Test: Northwave Rebel 3
Udstyr og test
Vingegaard: Vil forbedre alting
Landevej
2023-ruten for Tirreno-Adriatico er præsenteret
Landevej
Gilbert om Van Aert: Boonen var dobbelt så populær
Landevej
Scarponis bror efter Rebellins død: Et uciviliseret land
Landevej
Officielt: Tour de France slutter i Nice i 2024
Landevej
Van Aert vender tilbage til italienske løb i marts
Landevej
Overblik: Her er alle vinderne i Feltet.dk Awards 2022
Landevej
Danske VM-profiler dominerer
E-cykling
Nye detaljer: Chauffør stoppede efter Rebellin-ulykke og vendte om
Landevej
Vingegaard forbigået - Vinderne af Velo d'or er fundet
Landevej
Oplev det bedste af Sierra Nevada på cykel
Motion
Giroen aflyser præsentation efter Rebellins død
Landevej
Transferanalyse 2023: Hvordan gik det Team Arkea Samsic?
Landevej
Video i artiklen#1 Jul i Feltet: Vi bliver altid uvenner
Landevej

Onsdag den 30. november 2022

Sprinterstjerne påpeger tendens: Den rene sprinter forsvinder
Landevej
Legender reagerer på Rebellins tragiske dødsfald
Landevej
Ekspert vurderer Van Aert og Van der Poel: Han er den bedste
Cross
Uttrups hold beholder stjerne
Landevej
Medie: Carapaz har samme overvejelse som Vingegaard
Landevej
Fransk stjerneskud rygtet til flere storhold
Landevej
Anmeldelse: Pro Cycling Quiz
Landevej
Eksklusivt interviewDansk klatrer forlænger italiensk eventyr: Sigter efter stjernerne i Grand Tours
INTERVIEW Landevej
Test: Stages SB20 indoor bike
Udstyr og test
Test: Giordana G-Shield cykeltøj
Udstyr og test
Tacx lancerer en ny indendørscykel
Udstyr og test

Annonce

Davide Rebellin er død
Landevej
Lotto-tysker skifter til kontinentalhold
Landevej
Erfaren italiener stopper karrieren
Landevej
Norsk løb skal til det nordligste punkt i Europa
Landevej
Italiensk og colombiansk hold fusionerer
Landevej
Video i artiklen6-dagesløbene i Europa visner: Radio Tour-studiet savner det voldsomme baneløb i Danmark
Video
Officielt: Evenepoel kører denne Grand Tour i 2023
Landevej
Tidligere verdensmester behandlet for hjerterytmeforstyrrelse
Landevej
Quintanas tro væbnere vender hjem til Colombia
Landevej
Astana rykker italiensk talent op fra udviklingshold
Landevej
Lukningstruet fransk hold får længere snor af UCI
Landevej
Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for AG2R Citroën Team?
Landevej
Medie: Historisk Tour de France-beslutning offentliggøres torsdag
Landevej
Spil på VM - Få velkomstbonus og bliv klar til cykelsæsonen
Landevej

Tirsdag den 29. november 2022

Får ny sæson: Populær cykel-serie vender tilbage på skærmen
Landevej
Danskerhold tager kampen op: Flere hold bekræftet til rumænsk etapeløb
Landevej
Test: Polar Pacer Pro løbe- og multisportsur
Udstyr og test
Hollandsk stjerne hæmmet af skade: Du ser det med det samme
Cross
Eksklusivt interviewBreschel beretter om Honorés chok-skifte og lover nye boller på suppen
INTERVIEW Landevej
Oversigt: Sådan fordelte WorldTour-sejrene sig i 2022
Landevej
Dansk udviklingshold på rov i Norge
Landevej
Roglic står ved sine ord: Ellers havde jeg måske slet ikke lyst til at komme tilbage
Landevej
Verdensmesteren påpeger mangel i forhold til Van der Poel og Van Aert
Cross
Kåring: Her er årets danske sejr
Landevej
Eksklusivt interviewStort interview: Sådan har dansk tempokonge forbedret storhold
INTERVIEW Landevej
Efter podieplacering: Iserbyt forklarer skadesproblemer
Cross
Uno-X offentliggjort til endnu et opstartsløb
Landevej
Kørte top ti i Giroen: Italiensk veteran stadig uden kontrakt
Landevej
Kun et mirakel kan forlænge Giro-etapevinders karriere
Landevej
Transferlisten 2022-2023 - Dansk
Landevej
Dansk hold henter tidligere tennisspiller - kvartet får ikke forlænget
Landevej
Uno-X-rytter stopper karrieren
Landevej
Stortalent afslører: Disse WorldTour-giganter jagtede mig
Landevej
Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for Team BikeExchange-Jayco?
Landevej

Mandag den 28. november 2022

Uno-X og danskerhold til start i portugisisk etapeløb
Landevej
Efter elendig sæson: Moscon har planen klar for 2023
Landevej
Britisk profil løfter sløret for festlig vinterpause
Landevej
Eksklusivt interviewDansk mester har udsigt til WorldTour-løb
INTERVIEW Landevej
Eksklusivt interviewUno-X-talent efter skuffende 2022: Det er det, man bliver stærk af
INTERVIEW Landevej
Roglic om Vingegaard-duel: Jeg har stadig en kontrakt
Landevej
Gilberts sidste løb: Slutter karrieren på toppen af podiet
Landevej
Eksklusivt interviewDansker om polsk skifte: De vinder en hel masse løb
INTERVIEW Landevej
Arrangørerne af kvindernes Vuelta foretager markante ændringer for 2023
Landevej
Kom på billig cykelferie på Mallorca
Landevej
OPDATERING: Stampe frataget sejr
E-cykling
Transferanalyse 2023: Hvordan gik det for EF Education-EasyPost?
Landevej
Mohoric om Bahrain-udstyr: Vi har en fordel
Landevej
Tobias Foss spekulerer i nyt hold efter 2023
Landevej
Transferlisten 2022-2023 - WorldTour
Landevej
Italiener var strandet hos Gazprom - nu scorer han ny WorldTour-aftale
Landevej
VIS FLERE

Annonce