Der lyder sporadiske r\u00e5b og hujen, n\u00e5r Tobias Lund Andresen passerer tilskuerne, men det er kun i kort tid, han h\u00f8rer dem, for det g\u00e5r st\u00e6rkt p\u00e5 Scott Plasma-enkeltstartscyklen.<\/p>","
Han har i 11,7 kilometer k\u00e6mpet mod uret, og nu skal den sidste kr\u00e6ftpr\u00e6station skydes afsted de sidste par meter inden m\u00e5lstregen.<\/p>","
Vi befinder os til Belgien Rundt 2022, hvor Tobias Lund akkurat har k\u00f8rt ind over m\u00e5lstregen i tiden 14:42, der r\u00e6kker til en 65. plads. Men hvad en forpustet Tobias Lund ikke ved, er, at hans agenter st\u00e5r og venter p\u00e5 ham nede ved bussen. De har en s\u00e6rlig nyhed til ham.<\/p>","
Tobias Lund har f\u00e5et en WorldTour-kontrakt med Team DSM, og dermed er han tr\u00e5dt et skridt op ad rangstigen fra udviklingsrytter til professionel rytter hos det hollandske hold. Det er en kontrakt, der viser, at han h\u00f8rer til i eliten af professionel cykelsport, men det er ogs\u00e5 en kontrakt, der byder p\u00e5 en komplet livs\u00e6ndring for den 20-\u00e5rige dansker, fort\u00e6ller han.<\/p>","
\u201dDet her betyder alt! Jeg skal virkelig tage det seri\u00f8st nu. Nu er det rent faktisk en karriere - s\u00e5 ikke noget med at drikke i juni eller lige springe en tr\u00e6ning over. Det kommer til at p\u00e5virke mit liv p\u00e5 alle t\u00e6nkelige m\u00e5der.\u201d<\/p>","
Tobias Lund har set det at cykle som en hobby, siden han begyndte at cykle i R\u00f8dovre CK FIX Cykleklub. S\u00e5dan skal det stadig v\u00e6re, hvis det stod til ham.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Det har altid været målet at kunne cykle på det her niveau og leve af ens hobby. At cykle er ikke et arbejde for mig. Jeg gør egentlig bare det, normale folk gør ved siden af deres arbejde," siger han.
Beskeden, der startede en fest
Da agenterne er gået fra DSM’s bus igen, står Tobias Lund tilbage med en blandet følelse.
For blot et par øjeblikke siden fik han at vide, at DSM gerne ville have ham ind i varmen på WorldTour-holdet, men han var så forpustet, at det ikke blev den store jubel ved bussen.
”Jeg havde lige kørt enkeltstart, så jeg var lidt dæmpet, da jeg var rimelig smadret. Jeg nåede at tænke: ’Hvorfor er du ikke mere glad?’. Men da der var gået noget tid, blev jeg selvfølgelig helt vildt glad.”
DSM-rytteren har fået at vide, at han skal holde det ”low-key”, da han ikke har skrevet under endnu, og han skal helst ikke pådrage sig opmærksomhed fra medierne.
”Det var måske lidt tydeligt, hvis jeg stod og jublede ved siden af bussen over en 65. plads,” siger han med et smil på læben.
Men der er dog to personer han ikke kan lade være med at sige det til - hans forældre. Beskeden skulle vise sig at gøre en god aften endnu bedre for forældrene.
”Jeg ringede til mine forælde om aftenen, fordi det kunne jeg ikke lade være med. De var på festival i Haslev, så de var stive, da jeg ringede. Da jeg får fat på dem, sidder de i en eller anden campingvogn - de har slet ikke nogen campingvogn - men de er bummerstive, så de forstår mig ikke i starten, men da de fanger det, går de helt amok i campingvognen.”
Tobias Lund kommer fra en cykelelskende familie. Hans bror, Andreas, er tidligere to gange U23-danmarksmester i Cyklecross og var et talent på landevejen, da han var yngre. Hans far, Karsten, har været en passioneret motionist i mange år og har blandt andet kørt licensløb i C-rækken. Derfor er Tobias Lund også blevet støttet hele vejen igennem rejsen.
Artiklen fortsætter under billedet.
T.v Tobias' storebror, Andreas Lund Andresen, m.f Kenneth Hansen, Oliver Errebro og t.h Tobias Lund Andresen. Team Giant-Assox CX var det første cyklecrosshold i Danmark. Foto: Team Giant-Assox CX.
Holdspilleren fra Taastrup - og dog
Selvom den talentfulde dansker fra Taastrup ikke har vundet et løb i 2022, kan han godt se, hvorfor DSM har taget skridtet og rykket ham på øverste hylde, fortæller han.
”Jeg er meget dedikeret til planen og den måde, de tænker på. Det betyder meget at være en holdspiller og ikke være en brokkerøv, som brokker sig over, man ikke får chancen hver uge. Fysisk på cyklen har jeg dog også vist meget,” siger han og beretter om en episode i løbet Flanders Tomorwow, der beskriver hans fysiske kunnen på en cykel.
”Da jeg bliver toer, der styrter jeg i sidste sving, så Lars Boven (Jumbo - Visma Development) kommer alene afsted, men jeg indhenter ham igen og er nok fem meter fra at slå ham på målstregen. Så man kan godt bevise på andre måder, at man er god til at køre på cykel end at vinde. Michael Mørkøv har heller ikke vundet et løb i år, og han er stadig en af de bedste til det, han gør. Man kan godt vinde uden at få førstepladsen,” slår Tobias Lund fast.
Danskeren kommer til at indgå i en rolle som hjælperytter, hvilket han er helt afklaret med.
”Det er svært at komme direkte ind og sige til Alberto Daniese: ’Vi spurter for mig i dag.’ Den bliver svær at forklare.”
”Jeg har det helt fint med, at man lige tager sig lidt tid til at lære, hvordan man skal gøre tingene og så videre.”
Dog hungrer han stadig efter et resultat i 2023, da han har en vindermentalitet, der skal fodres.
”Det er kedeligt for mig, hvis der går længere tid uden at sidde i en finale. Jeg vil godt vinde et løb næste år - nok ikke på WorldTour-niveau, det er måske lidt urealistisk, men man ved aldrig - man kan komme ud i nogle situationer, hvor det kan lade sig gøre.”
De løb, hvor det er realistisk at lave et resultat ifølge danskeren selv, kunne eventuelt være 1.1 løbet Druivenkoers - et stort brostensløb - som Tobias Lund har kørt en 17.plads hjem tilbage i august. ”En top-fem ville være stort for mig,” siger han. Men hvis han skal vinde, bliver det nok et løb på niveau 2 med udviklingsholdet, mener den hurtige dansker.
Artiklen fortsætter under billedet.
Sejr ved Visegrad 4 juniors i 2020. Tobias Lund vandt alle etaper af juniorløbet.
”Det bedste sted at udvikle mig”
Det er ikke kun Tobias Lund, DSM har valgt at rykke op fra udviklingsholdet i år. Både Casper van Uden og Pavel Bittner blev den 1. august rykket op på WorldTour-niveau, og senest sammen med Tobias Lund er Oscar Onley og Lorenzo Milesi også rykket op. De seneste to år har DSM rykket hele 11 ryttere op fra udviklingsholdet til at køre på den store scene.
Det er også en af grundene til, at Tobias Lund har valgt at blive ved DSM. Loyalitet overfor udviklingsrytterne.
”De forstår at lave talenter og udvikle ryttere. Jeg så ikke nogen grund til at skifte til et andet hold. Her håber jeg også, jeg vil få nogle chancer i nogle WorldTour-løb. DSM er et hold, der godt kan lide at give igen, hvis man gør tingene på deres måde.”
”Det er klart det bedste sted at udvikle mig," siger han.
DSM-rytteren har fået en kontrakt på tre år. Han skal fremover dele bus med Frederik Rodenberg, som er den eneste anden dansker på holdet.