Det danske kontinentalhold coloQuick må undvære formstærke Mads Østergaard Kristensen, når holdet stiller til start ved Slovenien Rundt i denne uge.
Annonce
Mads Østergaard Kristensen fra coloQuick vil ikke være til start ved Slovenien Rundt alligevel efter et styrt under træning.
Det skriver det Skive-baserede cykelhold på sin Facebook-side.
Den nykårede vinder af GP Herning styrtede voldsomt i forberedelserne frem mod DM i holdløb i fredags. Her sprang han sit fordæk, hvorefter han røg direkte i asfalten.
"Det var virkelig et slemt styrt. Mads røg direkte ned, og hele den ene side af kroppen blev revet op ved kontakten med asfalten. Det blødte så voldsomt fra de mange hudlæsioner, at jeg rev min skjorte af og prøvede at stoppe blødningerne," siger sportsdirektør Brian 'Hellerup' Pedersen, som så styrtet fra holdbilen.
Selvom styrtet var voldsomt, så var der også godt nyt til Østergaard Kristensen. Undersøgelser viste, at han ikke havde pådraget nogle brud.
"Jeg har sammen med Mads vurderet, at han har brug for nogle hviledage for at blive helt klar til opgaverne senere på sæsonen, og derfor er Sebastian Kolze Changizi trådt ind på holdet til Tour de Slovenia," lyder det fra sportsdirektøren.
Slovenien Rundt løber af stablen på onsdag og slutter igen søndag. Løbet har deltagelse fra fire WorldTour-hold - heriblandt UAE Team Emirates som kommer ind til løbet med den forsvarende Tour de France-vinder Tadej Pogacar.
FØLG 1. ETAPE AF ÅRETS SLOVENIEN RUNDT PÅ DISCOVERY+ PÅ ONSDAG FRA KLOKKEN 15.00.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce