Fausto Masnada forventer, at La Route d’Occitanie bliver et løb med mange spørgsmål, hvor rytterne skal se hinanden an
Annonce
La Route d’Occitanie genopstarter cykelsæsonen for mange af de professionelle ryttere. En af dem er Fausto Masnada (CCC), der ser frem til et hårdt løb, hvor formen bliver testet.
”Jeg har en god fornemmelse forud for La Route d’Occitanie, da jeg har trænet meget hårdt de seneste par uger blandt andet med en periode i højderne. Jeg tror, alle har mange spørgsmål efter fire måneder uden løb, men mine træningstal flugter fint med starten på sæsonen, så jeg håber at starte godt ud,” siger Masnada.
La Route d’Occitanie er et fransk firedages etapeløb, hvor mange store stjerner genoptager deres sæson. Nogle af de ryttere, der får testet formen, er Chris Froome (Team INEOS), Thibaut Pinot (Groupama-FDJ) og Elia Viviani (Cofidis). Derudover stiller det danske hold Riwal Readynez Cycling Team til dagens start.
”Det vil være første gang, jeg kører La Route d’Occitanie, men når jeg ser på etaperne, står det klart, at tredje etape er den hårdeste og bliver den, der kommer til at afgøre klassementet. Jeg vil forsøge at hjælpe holdet og spille mine kort på bjergetapen med et mål om at slutte i top-10,” lyder det fra Masnada.
Flere ryttere vil formentlig bruge løbet til at teste formen i forhold til deres Tour de France-rivaler.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce