Det har ikke set fantastisk ud for Nairo Quintana i anden uge af Vuelta a España, og det erkender colombianeren også på dagens hviledag i det spanske løb.
Annonce
Det startede så godt for Movistar-colombianeren, som lignede en seriøs udfordrer til sejren i løbet. Med etapesejren til Calpe, en andenplads på Andorra-etapen og flere andre gode præstationer, lå han længe godt til, men sådan er det ikke helt mere.
Han er snart otte minutter efter Primoz Roglic, og det skyldes ganske enkelt, at kroppen ikke længere reagerer så godt, som den gjorde i starten.
”Jeg sagde allerede inden dette løb, at jeg ikke vidste, hvordan kroppen ville reagere efter Tour de France. Det er første gang, at vi kun fokuserede på Tour de France og kom hertil uden at vide, hvordan det ville gå. Vi har kørt hver dag, vundet i Calpe, vundet med Alejandro, haft førertrøjen og alt var fantastisk indtil Andorra,” siger han på holdets pressemøde.
Han fortæller desuden, at specielt gårsdagens etape var svær for ham, og at han nu vil arbejde på at forbedre sig til den sidste del af løbet.
”På enkeltstarten begyndte min krop at give efter, og for fire dage siden fik jeg en forkølelse, som fjernede håbet om, at min form kunne blive ved med at udvikle sig. I går var meget svær for mig grundet forkølelsen, og vi håber, at den snart går over,” siger Quintana.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce