Belgiske Tiesj Benoot fra Jumbo-Visma er så småt ved at komme tilbage til sig selv efter frygteligt styrt.
Annonce
Jumbo-Vismas Tiesj Benoot er begyndt at træne igen, efter han var involveret i en voldsom træningsulykke i Livigno efter Tour de France.
Det fortæller han til Het Nieuwsblad.
Ulykken opstod i august, da Tiesj Benoot kolliderede med en bil på en nedkørsel nær det italienske skisportssted.
Belgieren pådrog sig en fraktur i nakken. Dermed blev det en tidlig afslutning på 2022-sæsonen.
Men nu er der godt nyt fra Jumbo-rytteren.
”Jeg er næsten tilbage ved mit gamle jeg. Det er kun en stiv nakke, der stadig driller mig lidt,” siger Tiesj Benoot.
”Efter seks uger i korset føles nakken stadig meget stiv. Musklerne har behov for at blive løsnet mere op, fordi jeg kan ikke rigtig orienteret mig ordentligt hverken til højre eller venstre.”
Trods fremgang efter ulykken fik Tiesj Benoot et tilbageslag i november, da han ramte ind i sygdom.
”For to uger siden var jeg den sidste i rækken af min familie derhjemme til at blive smittet med corona. Og det var med symptomer. En dag havde jeg over 39 grader i feber, og jeg lå i sengen i to dage,” lyder det fra belgieren.
Tiesj Benoots sidste løb i 2022 blev det spanske endagsløb Clasica San Sebastian, hvor han blev nummer tre - over to minutter efter vinderen Remco Evenepoel fra Quick-Step Alpha Vinyl.
Roglic tvivlsom til lejr: Kan stadig ikke strække armen »
Vingegaard nærmer sig stor hæder »
Jumbo-sportsdirektør overrasket over Van Aert »
Laporte sammenligner Vingegaard og Roglic: Han er mere nervøs »
Van Aert vender tilbage til italienske løb i marts »
SENESTE