Casper Folsach skifter n\u00e6ste \u00e5r coloQuick ud med norske Uno-X, og her var det norske holds velvillighed til i f\u00f8rste omgang at lade ham fokusere p\u00e5 banecykling ganske vigtig.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Uno-X bakker 100 procent op om, at vi får den bedste mulige forberedelse til OL, så det var egentlig den primære årsag til mit skifte. Jeg havde ellers tidligere tænkt, at det ikke umiddelbart var vejen, jeg ville gå, så det var rimelig afgørende i mit valg,” forklarer Folsach.
Ikke mindre end fem af coloQuicks nuværende ryttere skifter fra nytår til det snarlige norske prokontinentalhold, og mens Jacob Hindsgaul (18), Julius Johansen (19), Frederik Rodenberg (21) og Niklas Larsen (22) alle stadig er i starten af deres karrierer, bliver Folsach med sine 26 år alderspræsident på det norske hold, men det giver ham blot blod på tanden.
”Det var også noget, der trak i den rigtige retning, at jeg kunne tage skridtet op sammen med dem og ligesom også være med i deres udvikling fremadrettet. Det gør bare det hele lidt nemmere og sjovere,” siger Folsach, der dog understreger, at han bestemt også har ambitioner på egne vegne.
Nørder med udstyr
Som erfaren banerytter kommer det næppe som nogen overraskelse, at Casper Folsach går meget op i det udstyr, han og holdet kører på. Hos coloQuick har han været inde over valg af udstyr, og det håber han også at kunne få lov til på det nye norske hold.
”Jeg har allerede haft en god snak med Uno-X, og jeg er sikker på, at de også er interesseret i, at vi har så godt udstyr som muligt. Vi havde et godt møde, hvor jeg spurgte ind til mange af de her ting, og de vil helt klart også være interesseret i, at jeg kommer ind over med den viden, jeg har,” forklarer Folsach, der forestiller sig at blive i netop den verden, når cykelkarrieren engang er ovre.
”Uden helt at vide hvad fremtiden bringer, så er det helt klart det, jeg ser mig selv lave i fremtiden,” slutter den 26-årige sjællænder.
Casper Folsach og de øvrige fire coloQuick-ryttere skifter officielt til det norske hold 1. januar 2020, men for de fires vedkommende kommer vinteren i første omgang til at stå på World Cups og Bane-VM.