Efter en sommer med fokus på Tour de France er det igen tid til at rette fokus mod endagsløbene og de mange klassikere, der præger anden halvdel af sæsonen. På lørdag bydes der op til Tour-revanche for klatrerne i Clasica San Sebastian, der igen i år har tiltrukket en stjerneparade af de navne, der bjergtog verden på de franske landeveje i juli. Du kan følge løbet på Feltet.dk.
Annonce
Clasica San Sebastian er et af de hårdeste løb på WorldTouren, idet det byder på 229 km i stærkt kuperet terræn. Historisk har løbet været afgjort på Jaizkibel-stigningen, der skal forceres to gange, men i 2014 undergik ruten en markant forandring. I de seneste fire år er løbet afgjort på en meget stejl 3 km lang stigning, der med sine 20% og placering i den absolutte finale har gjort det langt nemmere for de stærkeste og mest eksplosive klatrere at gøre en forskel.
Naturligvis domineres løbet vanligvis af Tour de France-ryttere, men det er altid en meget uforudsigelig affære. Alt afhænger på dette tidspunkt af restitution, og det er altid vanskeligt at finde den rette balance mellem hvile og træning i de seks dage mellem de to løb. Derfor er løbet svært at forudsige, men med deltagelse af Tour-stjerner som Julian Alaphilippe, Dan Martin, Egan Bernal, Primoz Roglic, Steven Kruijswijk, Bauke Mollema, Ilnur Zakarin, Mikel Landa og Greg Van Avermaet, der alle spillede fremtrædende roller i det franske etapeløb er scenen i hvert fald sat til et fantastisk revancheopgør.
Lørdag kan du følge løbet her. Lørdag starter vi klokken 15.30 i en dobbelt live-opdatering, hvor vi også dækker enkeltstarten fra PostNord Danmark Rundt. Bemærk, at der denne gang kun i meget begrænset omfang vil være mulighed for at stille spørgsmål undervejs.
Du kan forberede dig ved at læse en optakt til den spanske klassiker.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce