Efter en dramatisk og mindeværdig Tour fortsætter den endeløse serie af store løb i efteråret med VM, der afvikles fra torsdag til fredag i det kuperede terræn omkring Imola. Det kan naturligvis følges på Feltet.dk, hvor du også kan stille spørgsmål til vores ekspert, Emil Axelgaard, og vi varmer endda op allerede tirsdag med de belgiske mesterskaber, hvor en anden af sportens mest prestigiøse trøjer er på spil.
Annonce
VM afvikles i år i Imola, hvor man til søndagens linjeløb har designet en ganske kuperet rundstrækning til et løb med i alt 4600 højdemeter, og hvor Jakob Fuglsang har store ambitioner om at sikre den anden danske verdensmester i træk. Til gengæld er der ikke meget klatring at spore i fredagens enkeltstart, hvor Kasper Asgreen og Mikkel Bjerg skal tage kampen op mod sportens største specialister. Hos kvinderne repræsenterer Pernille Mathiesen og Emma Norsgaard i torsdagens enkeltstart, mens Cecilie Uttrup ligner vores bedste kort på lørdagens hårde rute.
Allerede tirsdag gælder det dog kampen om en af de vigtigste nationale mesterskabstrøjer. Her afvikler belgierne nemlig lidt halvsent deres kamp om deres Drikleur på en typisk flamsk rute med den lille Tiegemberg i finalen, hvor de store belgiske klassikerkonger drømmer om at forhindre endnu en spurtsejr til Tim Merlier.
Du kan følge vores live-opdatering fra VM og de belgiske mesterskaber her, hvor du også kan stille spørgsmål til Emil Axelgaard. Vi dækker efter følgende plan:
Tirsdag d. 22. september: Grundet tidspres dækker vi kun de sidste to omgange af de belgiske mesterskaber. Vi starter, når næstsidste omgang indledes, hvilket ventes at være mellem 16.20 og 16.45.
Torsdag d. 24. september: Kvindernes VM i enkeltstart med start kl. 14.40 (her er det ikke Emil Axelgaard, der opdaterer og besvarer spørgsmål)
Fredag d. 25. september: Herrernes VM i enkeltstart med start kl. 14.30
Lørdag d. 26. september: Kvindernes VM i linjeløb med start kl. 12.45 (her er det ikke Emil Axelgaard, der opdaterer og besvarer spørgsmål)
Søndag d. 27. september: Herrernes VM i linjeløb med start kl. 9.55
Der kommer optakter til alle tre løb. Nu kan en kort lynoptakt til de belgiske mesterskaber samt optakten til VM i enkeltstart og VM-linjeløbet læses.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce