”Vi kørte på følelser for de gutter, som ikke kunne deltage i dag. Der var ingen hemmelig plan. Vi ønskede bare at gøre løbet hårdt.”

Brandon McNulty kørte stærkt på 17. etape. Så stærkt, at kun løbets to absolut bedste ryttere formåede at følge ham. Og så stærkt, at han modtog prisen for dagens mest angrebsivrige rytter - selvom han kørte som hjælperytter og end ikke angreb en eneste gang.

Amerikaneren tog over på Col de Val Louron-Azet, efter Mikkel Bjerg havde skåret favoritgruppen ned til omkring 15 ryttere. En imponerende præstation af UAE-holdet, som efter exit til Rafal Majka, Vegard Stake Laengen, George Bennett og Marc Soler var nede på fire ryttere.

Læs også

Vingegaard får hjælp fra ny løjtnant i sæsonens første mål

”Mikkel tog en super god føring på Hourquette d´Ancezan og også i begyndelsen af Val Louron-stigningen. Fra da var den oprindelige plan for mig at køre 15 minutter fuld gas. Men som jeg trykkede på, begyndte jeg at høre på radioen, at flere og flere ryttere blev sat af mit tempo, og jeg endte med at fortsætte i meget længere tid end forventet.”

”Det krævede en stor indsats af mig, men det gik godt, og jeg er glad for at være i stand til det, fordi det betød, at vi faktisk kunne føre et løb i bjergene for første gang i dette Tour de France. Det var meget specielt,” fortalte McNulty.

I sidste ende kunne Pogacar krone en fornem UAE-præstation ved at snuppe etapesejren for næsen af Vingegaard. Men faktisk troede McNulty en overgang på, at sejren skulle være hans.

”Med fem kilometer igen troede jeg, at Jonas (Vingegaard) og Tadej (Pogacar) måske ville være søde og lade mig vinde etapen….  Men så indså jeg, at der ikke er nogen gaver i denne sport.”

McNulty måtte i stedet nøjes med at køre over stregen som treer, 32 sekunder efter Pogacar.