
Ruten til den anden udgave af Tour of Scandinavia er offentliggjort.
Annonce
Danmark får to etaper og bliver endestationen for Tour of Scandinavia 2023.
Det står klart, efter at ruten til den anden udgave af det skandinaviske WorldTour-etapeløb i dag blev præsenteret på et pressemøde lidt udenfor Vojens.
Løbet begynder tirsdag den 22. august med en etape i Norge fra Mysen til Halden nær den svenske grænse. Både Mysen (4. etape) og Halden (6. etape) var målbyer i 2022-udgaven af løbet.
Året der gik: Cecilie Uttrup vinder dronningeetape af Tour of Scandinavia
Dagen efter krydses grænsen til start i Tanumstrand. Målstregen er placeret i kystbyen Strömstad, som også var vært for afslutningen af 2. etape i 2022.
Herefter rejses tilbage til Norge og fjeldene, hvor Norefjell (11,1 km á 5,8 %) igen er scenen for løbets dronningeetape. Sidste år skilte Cecilie Uttrup og Lianne Lippert sig ud, inden danskeren vandt spurten, og reelt løbet, på toppen. I år er der dog fem relativt lette kilometer til mål fra toppen.
En kuperet 4. etape starter i Kongsberg og går syd på til Larvik, hvor en bakke på to kilometer fører rytterne op til målstregen. Fra Larvik flyves rytterne til det midtjyske.
Annonce
5. etape foregår nemlig i og omkring Herning og er en 17 kilometer lang enkeltstart. Om søndagen den 27. august finder løbet så sin endelige afgørelse i Haderslev efter start i Middelfart. Læs her alt om de danske etaper.
Sidste år havde Tour of Scandinavia fire norske etaper, mens Sverige og Danmark måtte nøjes med én. Løbet var uden enkeltstart.
Tour of Scandinavia er igen i år rangeret som et WorldTour-løb, hvorfor verdens største hold forventes til start. I 2022 var Demi Vollering, Marianne Vos, Lucinda Brand, Lippert og Floortje Mackaij blandt de største udenlandske stjerner til start.
Tour of Scandinavia 2023 starter tre uger efter afslutningen på Tour de France og ni dage efter VM-linjeløbet.
Grafik: Tour of Scandinavia.
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce