135 B-ryttere var i tirsdags klar, da 6. afdeling af Feltet.dk Race Series blev afviklet p\u00e5 Zwift.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Ruten bød på 34 kilometer med syv omgange af en relativ flad rundstrækning omkring Watopias vulkan. Ved afslutningen af hver omgang var der spurtpoint til de første fem ryttere over stregen.
Først skulle køres omkring fem kilometer frem til første passage af målstregen, og på disse blev næsten halvdelen af feltet allerede skåret fra.
77 ryttere kørte således om pointene ved den første indlagte spurt som konklusion på den første fulde omgang.
Her åbnede Frederik Madsen (Team BikePro) spurten, og han fik Kenneth Boesgaard (DBR) med sig. De to danskere udkæmpede en tæt duel, som DBR-rytteren akkurat trak sig sejrrigt ud af.
Fusion Development-trioen Mike Lauge, Kristian Nissen og Jan Rasmussen tog de resterende point.
Madsen, Boesgaard, Lauge og Nissen fik et lille hul som resultat af den opskruede fart i forbindelse med spurten, men de var snart hentet igen.
Ikke desto mindre havde spurten reduceret feltet til 65 mand, og hurtigt stod det klart, at kombinationen af det svagt stigende opløb og de indlagte spurter var den eneste reelle mulighed for at skabe udskilning på den ellers flade rundstrækning.
Spurt efter spurt
Ved den anden spurt lancerede Martin Tecedor (DBR) først, men det blev Kenneth Larsen (Fusion Dev), der nok en gang viste sig særdeles spurtstærk.
Bagved Larsen formåede Christian Mogensen (Fusion Dev) med nød og næppe at holde Lars Christesen (Fusion Dev), Mads M. Kristensen (KST) og Tecedor bag sig.
Otte mand rev sig løs efter spurten, men igen havde kampen om pointene taget så hårdt på kræfterne hos de førende, at de ryttere, som i højere grad havde sparet benene, kunne få tilslutning til fronten kort efter.
Udskilningen fortsætter
Ved næste spurt forsøgte Thomas Ervik (DIRT) at køre tidligt, men da nordmanden ikke fik hul, gik feltet lidt i stå. Claus Nielsen (Fusion Dev) åbnede spurten, men på de sidste meter kom Madsen flyvende bagfra og tog endnu fem point til kontoen.
Spurten skar 15 ryttere fra frontgruppen, og således var antallet af ryttere i spidsen nede på 50. De kunne alle se Larsen øge sin samlede føring med endnu fem point i fjerde omgangs spurt. Larsen besejrede her KST-duoen Jacob Hansen og Kristensen.
Spurten havde atter strakt feltet, men som på de foregående omgange klumpede tingene hurtigt sammen på de indledende meter af den følgende omgang, som nu var løbets tredjesidste.
Ved femte omgangs indlagte spurt prøvede Boesgaard at køre tidligt, men igen viste Madsen imponerende topfart, da han med det yderste af neglene slog Rasmussen.
Nielsen, Boesgaard og Steffen Kruse Hansen (Fusion Dev) snuppede de resterende point.
Dermed manglede blot to omgange af løbet, og feltets størrelse på nu blot 45 mand viste med al tydelighed, at løbet trods de begrænsede antal højdemeter havde været et ganske krævende et af slagsen.
Boesgaard forsøgte nok en gang at åbne fra distancen ved løbets sidste indlagte spurt. Desværre for danskeren fik han en række konkurrenter i sit baghjul, og på de sidste meter var det så Nielsen, der sluttede bedst foran Thorben Oksen (Fusion Dev) og Hansen.
Finaleomgangen
På sidste omgang angreb Kasper Jul Pedersen (Fusion Dev) med tre kilometer til mål. Solomissionen varede dog kun få hundrede meter, inden Morten Kandrup Johansen (KST) og derefter resten af feltet nåede op til Fusion Development-rytteren.
De store point for løbssejren skulle dermed afgøres i en spurt, og her var det nogle af løbets adskillige internationale navne, der greb taktstokken.
Sydafrikaneren Eben Swart samt østrigerne Andy W, Philip Sanjath og Heli Unterhuber åbnede nemlig fra bunden af målbakken med 700 meter igen.
Danskerne kom imidlertid bragende bagfra på det flade stykke med godt 400 meter til mål, og hurtigst af alle kom Madsen og Kandrup Johansen.
Det tydede på en duel mellem de to, men Larsen havde andre planer, og med endnu en forrygende afslutning sikrede han sig sejren.
*HUSK, at hvis du IKKE kan finde dig selv i resultatlisten, skyldes det enten, at du har brudt en af reglerne (eksempelvis for mange watt pr. kilo), eller ikke har sammenkoblet din Zwift- og Zwiftpower-profiler.
**Referatet har ikke taget hensyn til eventuelt senere diskede ryttere eller ryttere, som ikke er registreret på Zwiftpower.com, og som dermed ikke fremgår af nedenstående resultater.
Du kan se eller gense hele A-løbet på Feltet.dk´s Facebook-side.
Samtlige resultater fra 6. afdeling af Feltet.dk Race Series kan ses her.
De samlede stillinger af Feltet.dk Race Series finder du lige her.
Resultater af 6. afdeling af Feltet.dk Race Series (B-klassen)
1. | Kenneth Larsen | 43.03 |
2. | Frederik Madsen | St. |
3. | Morten Kandrup Johansen | |
4. | Martyn Jepson | |
5. | Jorge Carvalho | |
6. | Kenneth Boesgaard | |
7. | Philip Sanjath | |
8. | Claus Nielsen | |
9. | Martin Tecedor | |
10. | Jacob Hansen | |
11. | Jan Rasmussen | |
12. | Mads M. Kristensen | |
13. | Martin Juul | |
14. | Heli Unterhuber | |
15. | Eben Swart | |
1. | Kenneth Larsen | 241 p |
2. | Claus Nielsen | 203 |
3. | Kenneth Boesgaard | 171 |
4. | Frederik Madsen | 160 |
5. | Martin Tecedor | 133 |
6. | Nikolaj Kristensen | 114 |
7. | Morten Kandrup Johansen | 104 |
8. | Jacob Hansen | 104 |
9. | Morten Bjerre | 98 |
10. | Christian Mogensen | 95 |
11. | Stefen Søndergaard | 93 |
12. | Mads Dellgren | 91 |
13. | Kristian Nissen | 85 |
14. | Mads M. Kristensen | 79 |
15. | Torkild Aam | 68 |
1. | Fusion Development | 606 p |
2. | DanishBikeRiders | 430 |
3. | Køge SportsTerapi | 342 |
4. | Team BikePro | 189 |
5. | DIRT | 65 |
6. | Kirchmair e-Cycling | 41 |
7. | Pevelo Podium | 36 |
8. | WTRL Race Team | 32 |
9. | Team ODZ | 31 |
10. | Team SZ | 30 |