Fini og Andreassen til start til VM-generalprøve på dansk grund
13. september 2021 10:57Foto: UCI
af Jesper Johannesen

I 2022 er der VM i MTB maraton på dansk grund, og de danske topryttere Simon Andreassen og Sebastian Fini er klar, når der i år afholdes DM i MTB maraton på ruten.

Annonce

Det sker den 25. september, hvor arrangørerne varmer i år op til den store begivenhed med Haderslev MTB Challenge og samtidig afholder DM.


”Haderslev er i september 2022 vært for VM, og da DM XCM køres på VM ruten, er det en oplagt mulighed for rytterne for at få prøvet ruten inden VM. Det betyder for eksempel, at vores to bedste eliteryttere, Simon Andreassen og Sebastian Fini, begge stiller til start," forklarer MTB landstræner Mads Bødker. 

"I 2022 vil det være første gang, vi har et VM i MTB i Danmark, og med en gunstig termin i september kort efter XCO VM i Frankrig forventer jeg også, at de fleste af vores bedste ryttere stiller op til VM i Haderslev."
 

”Udover det kommende DM, som en test af ruten, er det jo en unik mulighed for at køre et VM på dansk grund, så vi kommer til at gøre lidt ekstra ud af forberedelserne. Vi arbejder på at lave en weekend i foråret 2022, hvor vi tester ruten godt igennem - så vi kan udnytte lokalkendskabet til VM.”

Glæde i Haderlev over toprytterne

I Haderslev modtager man nyheden om de to topatleters deltagelse med glæde, og Haderslev er helt klar til at holde både DM i år og VM til næste år.
 

”Det betyder utroligt meget for os, at de danske landsholdsryttere deltager i DM. Vi er en klub i vækst, og det betyder rigtig meget for alle os, der elsker sporten, at også de bedste danske atleter vil være med, når der er DM og VM i Haderslev”, siger Signe Marie Plenge, der er formand for HMIF Mountainbike.
 

”Vi glæder os utroligt meget til at tage imod både ryttere og tilskuere fra hele landet i Haderslev og vise vores skønne område frem. Personligt glæder jeg mig til at se både byen og skoven vrimle med ryttere, så vi kan få lidt af den stemning, som vi kan forvente næste år, hvor det bliver den helt store fest med VM i MTB maraton," siger Hans Peter Geil, borgmester i Haderslev Kommune.
 

2022 UCI Mountainbike Marathon World Championships afholdes på same rute i Haderslev den 17. september 2022 og afvikles i et samarbejde mellem Sport Event Denmark, Trekantområdet, Danmarks Cykle Union og Haderslev Kommune.

INFO
DM - Mountainbike
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenOptakt: 1. etape af Giro di Sicilia

Landevej

Optakt: 1. etape af CRO Race

Landevej

Video i artiklenOptakt: CRO Race (Tour of Croatia)

Landevej

Video i artiklenOptakt: Giro di Sicilia

Landevej

Video i artiklenFølg åbningsetaperne i Kroatien og på Sicilien

Landevej

Video i artiklenAlaphilippe forudså van Aerts tilbagegang: Hør Brian Holms historie om franskmanden

Video

Hollænder indstiller karrieren på grund af helbredsproblemer

Landevej

Annonce

ANNONCE