\"Jeg k\u00f8rer ikke VM i \u00e5r, jeg har fuldt fokus p\u00e5 mountainbike-s\u00e6sonen, som i \u00e5r er rigtig lang,\" s\u00e5dan lyder konklusionen fra den danske mester Sebastian Fini til Feltet.dk efter DM-titlen i Ballerup.<\/p>","
Fini vandt med et minut og 21 sekunder foran Gustav Wang og med yderligere godt et minut ned til Tobias Lillelund.\u00a0<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Problemerne stod ellers i kø
Selv om Sebastian Fini var storfavorit til DM-titlen, så var det et ret problematisk optakt, som danskeren havde. Det fortsatte under løbet.
"Jeg havde egentlig en rigtig skidt forberedelse til løbet med influenza og et låst bækkenled, som jeg døjede med i nogle uger. Så det blev ikke til meget træning op til."
"Men jeg formåede at finde en god rytme, og formen var ikke så dårlig, som jeg havde troet. Undervejs i løbet tabte jeg kæden nogle gange," forklarer Fini. Problemerne var dog ikke slut med kæden.
"Med tre omgange igen flækkede min venstre klampe desværre, så jeg var kun klikket i med én fod. Det var bestemt ikke optimalt."
Taget til Sydafrika
Sebastian Fini har ikke hvilet på DM-laurbærerne. Han er nemlig allerede rejst til Sydafrika, hvor han varmer op til mountainbike-sæsonen.
"Jeg er pt. i Stellenbosch i Sydafrika for at træne under gode forhold. Forhåbentlig uden nogen skader og sygdom, som året ellers har budt på," smiler han skævt.
"Jeg starter sæsonen den 12. februar i Spanien. Min vinter er som sådan gået godt - efter planen dog afbrudt af sygdom her i det nye år. Men jeg håber, mit immunsystem er hærdet, og jeg forbliver rask resten af året. Formen kommer stille og rolig, og jeg har første mål i maj til den første World Cup, så der er nogle måneder endnu," slutter han.
Sebastian Fini har rundet de 27 år og kører i år for mountainbike-holdet Team KMC-Orbea.
Du kan her læse vores store interview med Sebastian Fini om sæsonen 2022.
Fotos: Jens Nørremark