Det italienske banelandshold er ramt af skader ved VM i banecykling i disse dage i Berlin, men for Filippo Gannas vedkommende er ambitionerne ikke skruet ned.
Annonce
Den italienske tempomaskine stiller nemlig til start i individuel forføgelsesløb som køres på fredag. Her går han selvfølgelig efter sejren, som han allerede har taget tre gange i 2016, 2018 og senest i 2019. Han går dog også efter at bryde den magiske grænse og komme under de fire minutter.
Ved World Cuppen i Minsk i november 2019 kørte han de fire kilometer i tiden 4.02,647, men siden da har han eftersigende blot kørt endnu mere på banen for at finpudse formen og være klar til at præstere sit bedste.
"Vi har arbejdet godt denne uge, og testene er gået som forventet. Jeg vil helt sikkert gerne vinde regnbuetrøjen igen, og hvis rekorderne også kommer, tager jeg selvfølgelig det med," udtalte Filippo Ganna til La Gazzetta dello Sport ifølge Cyclingnews, inden han drog afsted mod Berlin.
Flere medaljer indenfor rækkevidde
Selvom han kun er 23 år, så er Filippo Ganna en nøglerytter på det italienske hold til holdforfølgelsesløb. Holdet har dog været ramt af skader, hvilket har fået dem til at sænke ambitionsniveauet. De kørte dog alligevel i tredjebedste tid i går i tiden 3.46,513, så medaljerne er indenfor rækkevidde inden finalerne senere i dag, og Ganna vil gøre sit for, at det bliver til endnu en VM-medalje for hans vedkommende.
"Min form er god, så nu er det tid til at afslutte det hele. Vi kører lige efter programmet, så nu må vi snart se, hvad der sker," lyder det fra Filippo Ganna
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce