Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk er dermed n\u00e5et til vejs ende, og Feltet.dk vil i den anledning gerne sige tak til samtlige deltagere, l\u00e6sere, seere og sponsorer i forbindelse med l\u00f8bsserien.<\/p>","
En stor tak skal samtidig lyde til Alex Rasmussen, Klaus M\u00f8ller, Morten Jarlund samt Danmarks Cykle Union for et enormt stykke arbejde med kommentering, streaming, optakt, rute, resultater og overordnet ops\u00e6tning af cuppen.<\/p>","
43 bjergrige kilometer p\u00e5 Big Loop Reverse i Watopia dannede tirsdag aften rammen om 8. og sidste afdeling af Uno-X Cup.<\/p>","
Ruten b\u00f8d f\u00f8rst p\u00e5 en flad tur rundt p\u00e5 vulkan\u00f8en, inden dagens f\u00f8rste reelle stigning p\u00e5 1,2 kilometer \u00e1 5,5 % ville sende rytterne i retning mod junglen, hvor yderligere en bakke p\u00e5 3,5 kilometer \u00e1 2,9 % skulle forceres.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Derfra ventede den flade strækning tilbage mod Epic KOM Reverse, som med sine 4,5 kilometer á 6,5 % ville skille fårene fra bukkene, før ti kilometers nedkørsel efterfulgt af fire kilometers flad vej kunne sætte punktum for Uno-X Cuppen.
14 kvinder stod klar på den virtuelle startstreg, da starten gik på et finaleløb, som fik en utraditionel rolig start.
Rytternes konservative åbning afspejlede rutens store sværhedsgrad. Ingen havde lyst til at brænde tændstikker af for tidligt.
Den første udskilning skete således først på vej op mod junglen, hvor de nederste 1,2 kilometer af Epic KOM Reverse sendte rytterne 70 meter i vejret.
Præcis som ved det foregående løb dominerede Team Cryo-Gen fronten med Beth Maciver, Marie-Louise Hartz Krogager, Cora Baltes og Megan Wilson, men Fie Østerby og Mikka Holm (begge PO Auto) samt Emma Lyngholm (WWJR), Line Heerup Madsen og Pernille Kinnunen hang på endnu.
Den nu decimerede frontgruppe fortsatte ufortrødent mod junglerundstrækningen, hvis anden stigende halvdel gav de stærkeste ryttere en ny mulighed for at sætte rivalerne under pres.
Ikke overraskende benyttede Cryo-Gen rundstrækningen til at gøre præcis dette, og det kostede Lyngholm, Heerup Madsen og Kinnunen pladsen i frontgruppen.
Dermed skulle løbet med al sandsynlighed afgøres på Epic KOM, som Østerby angreb fra bunden.
Maciver, Hartz Krogager og Wilson formåede i første omgang at svare igen, men en kilometer oppe ad stigningen måtte først Wilson og kort efter også Hartz Krogager sætte farten ned.
Det efterlod Østerby og Maciver alene i front, men på en kontrabakke nær toppen lukkede skotten for alvor op for gassen og kørte hastigt væk fra danskeren.
Maciver rundede toppen først, og selvom der fortsat resterede hele 13 kilometer, var løbet afgjort. Skotten var nemlig aldeles suveræn i den resterende del af løbet, og efter 74 minutters bjergløb kunne hun fejre en solosejr.
Bag Maciver måtte Østerby kæmpe en hård kamp for at holde de to holdkammerater Hartz Krogager og Wilson bag sig.
De to sidstnævnte havde indledt et samarbejde midt på Epic KOM og arbejdede nu sammen i et forsøg på at fange PO Auto-rytteren.
Det lykkedes imidlertid ikke, og godt 34 sekunder efter Maciver kunne Østerby trille i mål til en andenplads, som akkurat også sikrede hende andenpladsen i klassementet.
Etapen fik to danskere på podiet, da Hartz Krogager på de sidste halvanden kilometer vristede sig fri af britiske Wilson og tog sig af tredjepladsen i tillæg til den samlede sejr.
Samtlige resultater fra 8. afdeling af Uno-X Cup kan læses her.
De respektive klassementer i Uno-X Cup finder du lige her.
*Husk, at hvis du IKKE kan finde dig selv i resultatlisten, kan det skyldes regelbrud, manglende sammenkobling af dine Zwift- og Zwiftpower-profiler eller manglende medlemskab af DCU e-cykling.
**Referatet har ikke taget hensyn til eventuelt senere diskede ryttere. Eventuelt ikke-registrerede ryttere blandt de ti første over stregen på løbsdagen vil blive angivet under nedenstående resultatliste.
Resultat af 8. afdeling af Uno-X Cup (E-klassen)
1. Beth Maciver | | 1.14.17 |
2. Fie Østerby | | + 34 |
3. Marie-Louise Hartz Krogager | + 1.14 |
4. Megan Wilson | | + 1.26 |
5. Mikka Holm | | + 3.54 |
6. Cora Baltes | | + 4.06 |
7. Emma Lyngholm | | + 7.23 |
8. Pernille Kinnunen | | + 7.27 |
9. Line Heerup Madsen | | + 11.56 |
10. Hannah Nicklin | | + 12.26 |
11. Anna Hansen | | st. |
12. Anne M. Rasmussen | | + 16.43 |
Samlet resultat
1. Marie-Louise Hartz Krogager | 283 p |
2. Fie Østerby | | 212 |
3. Mikka Holm | | 210 |
4. Line Heerup Madsen | | 191 |
5. Pernille Kinnunen | | 162 |
6. Maria Gydesen | | 137* |
7. Emma Lyngholm | | 136 |
8. Anna Hansen | | 129 |
9. Cecilia Hansen | | 119 |
10. Luna-Marie Lau | | 118 |
Officielt slutter Maria Gydesen på 10. pladsen med 116 point. Hun fratrækkes 21 point grundet en ikke-funktionel pulsmåler under det første løb.
Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne Elite, Zakobo, Fusion, SIS, Tissot, Amaton, Garmin og P. O. Auto.