Fem danskere er fra i morgen til start ved Sazka Tour i Tjekkiet.
Annonce
Når det tjekkiske kategori 1-etapeløb Sazka Tour i morgen starter, bliver det med flere danskere i feltet.
Uno-X har nemlig i dag offentliggjort en trup med Jacob Hindsgaul, William Blume og Anthon Charmig, Bora-Hansgrohe tager Frederik Wandahl med, mens Tobias Lund skal repræsentere Team DSM´s udviklingshold.
Løbet afgøres over fire dage med to bjergetaper omkranset af to kuperede dage. Foruden Bora-Hansgrohe har det deltagelse af WorldTour-mandskaberne Intermarché og Team BikeExchange. I alt er ni professionelle hold til start.
I fjor blev Sazka Tour vundet af det italienske stortalent Filippo Zana, og han kommer tilbage for at forsvare titlen. Blandt hans konkurrenter forventes at være Intermarché-duoen Jan Hirt og Domenico Pozzovivo.
Tilbage i 2014 vandt Martin Mortensen løbet.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce